Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Knut
Hamsun
godt om. Han har følt sig frastødt
allevegne. Ingensteds passede han ind. Han er en
ømtaalig Natur, og Fristaterne er alt andet end det
rette Klima for slige Naturer. Efter sit Væsen længes
han imod et udsøgt Samfund med høj og sikker Dannelse,
en fordomsfri og overlegen Aandsadel, og saa har han
lige fuldt maattet tilbringe hele sit Liv som voksent
Menneske i Nybyggersamfund, og har vel at mærke draget
Nytte deraf.
Denne samme Hr. Hamsun er da en Frilandsplante, der
smægter efter Drivhuset. Maatte nu til Afveksling
nogen Drivhuspleje vorde ham forundt, at sige da hvis
hans Talent kan taale den!
Hr. Hamsun har et fortræffeligt Blik for svage
Sider, Latterligheder, Dumheder og Raaheder. Han har
den grovkornede Spot og det tæt haglende Vid i sin
Magt. Han forstaar at sammentrænge sine Iagttagelser
i korte, let flyttelige Sætninger og bruger saa disse
Sætninger som Omkvæd, til Læseren kan dem og ikke
glemmer dem mere.
Han har villet nedbryde en formentlig Fordom om
Amerika som et Land med moderne Aandsliv, villet
afsløre, blotte, stemple, brændemærke. Faa en
imødekommende Forstaaelse har han hverken villet
eller kunnet indlade sig.
Hvor han vil ramme den bekendte amerikanske Kritiker
Emerson, siger han: «Sagen er den, at Emerson aldeles
ikke magter at trænge ind i den kritiserede Genstands
Kærne; han mangler de psykologiske Betingelser, det
indtrængende skuende Blik og den bankende nervøse
Sympati, som fornemmer alt».
Det er netop dette, som Hamsun - ingenlunde ubetinget
- men overfor dette Æmne har manglet. Vi naaer med ham
som Vejleder ikke ned til Livskilderne i det store
Land. Her vrænges med overordenligt Talent, men her
forstaas med mindre. Der gives, tænker Læseren, ikke
det Land i Verden, over hvilket man ikke kunde skrive
en lignende Satire. Man behøver blot at overspringe
ganske lidet, men dette Lidet er maaske ikke alene
mere værd, men af større Vægt end det meget, der
hjem-falder til Latteren.
Hvor burlesk en Bog angaaende «Aandslivet» lod der
sig skrive om de tre skandinaviske Lande!
Selv den, der ikke kender de amerikanske Fristater
af Selvsyn, indser, at disse Stater, trods deres i
mange Maader . tvivlsomme Menneskemateriale og trods
deres plebejiske Beundring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
