Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Sørgespil af Paul Heyse
355
overflødig Figur, øjensynlig formet som det mørke
Modstykke til Lysskikkelsen; Forræderen overfor
Frelseren; dobbelt afskyværdig, fordi han (som
ægte Kontrastfigur) forraader med et Kys. Da den,
han vil forraade, er kendt af Alle, offenligt
har holdt sit Indtog i Staden, daglig forkynder
og helbreder offenligt, aldrig skjuler sig eller
stræber at undgaa sine Fjender, er en forræderisk
Udlevering fornuftstridig og umulig. Hvad der i den
moderne Tid har interesseret Digterne (Tor Hedberg
f. Eks.) er Begrundelsen af Omslaget hos ham fra
Kærlighed til Had. Dramatisk er Heyses Begrundelse
fyldestgørende og den knytter paa en aandfuld Maade
Judas’ Skikkelse til Magdalenas. Hos Johannes
er det jo ogsaa udtrykkeligt ham, som forarges,
da hun salver Herrens Fødder. Historisk set er det
derimod utænkeligt, at en saa meningsløs Handling som
Forjageisen af de Handlende udenfor Templet skulde
kunne imponere og omvende nogen, som sad der.
I fjerde Akt tilbyder Flavius Maria at redde Mesteren
ved at give de Soldater, der bevogter ham, en falsk
Befaling i Pon-tius’ Navn, dog paa den Betingelse, at
hun skænker ham sin Gunst samme Nat. Hendes Sjælekamp
vises, tilsidst hendes vilje-løse Afslag; hun kan
ikke. Saa i sidste Akt Indtrykket af Korsfæstelsen
paa Judas, Flavius og Maria, medens Toget vender
tilbage fra Golgatha. Flavius beskytter Maria mod
Kajafas, der vil lade hende fængsle. Hun fortvivler
over ikke at have frelst Jesu Liv, da hun kunde; men
Fortvivlelsen glider over i den henrykte Forventning
om hans Genkomst.
Da Stykket er i Prosa, vilde det let kunne
gengives. Var der en Skuespillerinde, hvem Marias
saa taknemmelige Rolle fristede, vilde det uden
Vanskelighed kunne opføres. Kun Ypperstepræsten er
vedtægtsmæssig, den herskesyge, hjerteløse Prælat. Den
unge Romer er Verdensmand, nydelsessyg, hverken ond
eller god, forstandig; en for Skuespilleren meget
tiltrækkende Figur. Der er en Del gode Biroller. Af
Judas’ Oprørs-aand og Skinsyge lod der sig skabe
et Menneske, der var andet og mere end Skurken. Og
i Marias Væsen er store og forskelligartede Kræfter
naturligt forenede: Sanselighed og Kulde, Stolthed og
Ydmyghed, Beundring, der slaar over i Taknemmelighed,
og Begejstring, der udmunder i religiøs Ekstase.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
