Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Et Sørgespil af Arthur
Fitger
ET SØRGESPIL AF ARTHUR FITGER
(1903)
Ifald Arthur Fitger som Digter har Velyndere
i Norden bør de læse hans nye Sørgespil. Dets Form
kan skræmme dem der kun ynder det Moderne eller
rettere sagt dem, der hylder Moden; thi
det er skrevet i femfodede Jamber, som man i de
nordiske Lande sjældent eller aldrig mere anvender i
dramatisk Poesi. Men disse Jamber er meget smukke;
de Fordomsfri anerkender ingen Regel, og Stykket vil
gribe de Fordomsfri stærkt; dets Skikkelser lever,
og det er fyldt til Randen med stærke Følelser
og en dyb og dyster Livsfilosofi.
San Marco’s Datter aabnes i Venedig, da
Tyrkerne er blevne den store Fare for Kristenheden
og truer Konstantinopel. Venedig staar i sin
fulde Kraft; Pisa og Genua, Serbiens Behersker
og Patriarken af Byzants søger Forbund med
Staden. Lavinia Urano, den unge Datter af Venedigs
Doge, er Genstand for Hyldest allevegne fra.
Da ankommer Sendebud fra Konstantinopel,
der bejler til hendes Haand for den unge Kejser
af Byzants. Han kender ikke hende, og hun
har aldrig set ham; tager hun mod den udstrakte
Haand, -er det et Offer, hun bringer Statskunsten.
I Øjeblikkets Angst mindes hun Ifigenia, der lod sig
ofre i Aulis for Grækerfolkets Sejr. Men Kejseren
Maximus og ikke mindre hans Tvillingbroder
Maximin har trods deres Ungdom Heltery, og
hun imødekommer sin store Faders og Venedigs
Ønske ved at følge Kaldet; de Rædsler,
Tyrkerne har iværksat paa de græske Øer og rundt
om i Lilleasien, maner Evropas Statsmænd og
Krigere til Enighed og Forbund. Republiken
Venedig adopterer da i Afskedens Øjeblik
Lavinia som Datter og giver hende Dogeretten
til at benaade, hvilke Forbrydere hun vil.
I et virksomt Optrin strømmer Galejslaverne om
hende og tigger hende om Benaadning, saa voldsomt og
paatrængende, at de haarde Vogtere driver dem
tilbage med frygtelige Piskeslag. Det første
hjerteskærende Indtryk af menneskelig Elendighed
griber Lavinia og bliver hende som en Indvielse
til den umaadelige Medlidenhed, der efterhaanden
betager hende og uddyber hendes uskyldige Sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>