Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Reicke
385
Her er som hos Brødrene Hauptmann og hos Sudermann
ved selve Ordenes Skrivemaade hver enkelt Persons
Mundart eller Diktion paa det Nøjeste betegnet, og her
tales i Stykket med en halv Snes Dialektafvigelser og
med tre eller fire Arter Stands-præg. Ikke desmindre
virker Skuespillet nærmest lyrisk-agitatorisk som et
Nødskrig, efterlader, skønt ganske anderledes artet,
et lignende Indtryk som Gabriele Reuters tapre Bog
Af god Familie.
Først med et Par Ord, hvad Stykket handler orn:
En ung Gehejmeraadsdatter fra Berlin, Gornelie
Linde, er i Munchen som Malerinde, lykkelig over
at være undsluppen den fornemme Indskrænkethed
i Familiehjemmet, levende frit om end ganske
ærbart mellem unge Malerinder og Malere, fattige,
elskværdige, snurrigel dygtige Mennesker, der vender
op og ned paa al borgerlig Regel. Nærmest staar
hende en ung, norsk Maler, Ragnar Andresen, lige saa
fattig som de andre, men fremragende, der opmuntrer
hende med sit Bifald og omgaas hende med uskyldig
Fortrolighed. Hun udrives af denne sin Lykkes Idyl,
idet hendes Forlovede, en smuk og statelig prøjsisk
Løjtnant, hvem hun i sit stille Sind er bleven
meget fremmed for under sit Ophold i Munchen,
kommer dertil for at afhente hende til Berlin,
hvor hun i Forældrenes Hus bliver savnet og hvor
man overhovedet kun ugerne har indvilliget i at lade
hende rejse. Løjtnanten er vistnok et Indbegreb af
Officersstanden Synsmaader og Fordomme; men hverken
dum, raa eller uridderlig, og han er oprigtigt
forelsket i hende. Hun har i sin Tid forgabet sig
i hans smukke Ansigt og er rent legemligt en Smule
betaget af ham, men gyser inderst inde for et Samliv
med hani og føjer sig usigeligt nødigt efter Ordren
at skulle afbryde sit Mimchenerophold. Thi hun har
kunstnerisk Evne og Kunstner-Ærgerrighed. Det er
hende, som skulde hun opgive selve sit Menneskevæsen,
ifald hun skal opgive Kunsten. Og som Officersfrue i
Memel, der synes at blive Botho’s fremtidige Garnison,
er hun jo nødsaget til det. I anden og tredje Akt ser
vi Cornelie leve Livet under stigende Forpinthed og
med fortvivlet, undertrykt Oprørsaand i Forældrenes
Hus l Berlin. I tredje Akts Slutning ankommer Ragnar,
efter hvem hun indtil Galskab har længtes, til Berlin,
og hun kan ikke andet end kaste sig om Halsen paa
ham. Fjerde Akt viser Samlivet mellem Ragnar og hende
som ludfattige Nygifte i deres Atelier i Munchen.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
