Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Arkona
Batailloner prøjsisk Infanteri, smaa, flrskaarne
Bønderkarle, stive i Nakken og under Marsjen, med
Lærredsbukser og Bomulds-handsker, som, naar man
vandrer i Smaaskovene her omkring, gør Egnen og
Stilheden usikker ved med pludselige Brøl og megen
Mislyd at istemme Soldatersange i Kor.
ARKONA
(1903)
Sassnitz er en vakker Skovegn med god, bred
Spadserevej langs Stranden. Men susende Storm og
strømmende Regn Dag ud, Dag ind er ikke det Vejr,
der klæder Stedet. Fugtighed kommer allevegne fra,
den synker fra Himlen, indaandes med Luften, stiger
fra Jorden, kommer fra Havet. Den slaar En imøde
fra Husets Vægge, fra de klamme Lagener, fra de
fugtige Haandklæder, og man har intet andet Middel
til at blive Fornemmelsen kvit end det at springe
i Vandet. Men Badene er saa elendigt og upraktisk
indrettede, at man gaar vel en 60 Skridt fra sit
Afklædningsrum til Søen og har al Anledning til at
lade sig gennemregne og gennemblæse imens.
Øen Rugen er som det tyske Fastland bedækket med
Regler og Anvisninger. Hvert Øjeblik belærer en
Indskrift En om, hvad man skal gøre og lade, hvad der
er forbudt og hvad der er tilladt, hvad der er klogt
og hvad der er dumt. Saaledes erfarer man f. Eks.,
at, man ikke bør stille sig i Vejen for Karrer
med Grus eller Kridt, naar de kommer løbende ned ad
Skrænten, eller at man, hvis man ønsker overordentlige
Tjenester af Bademesteren, maa komme overens med ham
om et passende Vederlag derfor. God tysk Forvaltning
medfører, at ingen Selvfølgelighed lades uopskreven og
at intet Ufornuftigt lades uforbudt. Det første Ord,
man opdager ved Indsejlingen i Kieler Havn, er dette:
Es ist verboten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>