Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arkona
425
I daarligt Vejr frembyder Sassnitz da som
Hovedadspredelse en hel lille Literatur af Opslag med
selvfølgelige Vink, Raad, Vejledninger og Forbud,
der virkeliggør et Flertal af danske dg norske
Literaturelskeres Ideal, en Literatur, som ikke blot
er moralsk, men i hvis Selvfølgeligheder der ikke
forekommer en Linje, som jo har sin moraliserende
Hensigt.
Rugens Natur er nøjagtigt Møens i lidt større Format,
og paa de smukkeste Punkter som Stubbenkammer, hvortil
man fra Sassnitz naaer efter en Køretur gennem friske,
fugtige Skove, der snart ligger over En, snart under
En, snart i Højde med En, er man som hensat paa Møens
Klint. Det hvide Kridt og det blaa Hav og de lyse Bøge
staar, naar Solen en enkelt Dag skinner, saare smukt
mod hverandre. Man føler sig i Stubbenkammer ganske
hjemligt tilmode. Den Tanke er helt underlig, at det
er denne Egn, denne Ø, som de Danske for 800-900 Aar
siden betragtede som Fjende-Øen, med hvilken man laa
i Fejde, vendiske Sørøveres Tilhold, vilde Hedningers
Hjemstavn, Afgudsdyrkeres Hovedsæde.
Om Rugen er der i de gamle Fortællinger altid en
Luftning af noget ikke blot Fremmed, men Fjernt. Til
Rugen drager man paa Korstog; fra Rugen som fra en
langt borte liggende sydlandsk Elskovs-0 kommer
Poesiens Yndling, den sagnomspundne, uendeligt
besungne, hjertevindende Tove. Og saa maa man dog
selv i Oldtiden have kunnet naa fra Skaane eller
Bornholm til Rugen i nogle Timer, og fra Sjælland
dertil i en Timestid endnu. Aldrig har vel et Korstog
til Bekæmpelse af Hedenskabet i fremmed Land kunnet
foretages saa mageligt som de Danskes berømte Tog
til Rugen.
Enhver dansk Dreng har fra sin Barndom af hørt Tale
om Arkona, om de Danskes Sejrvinding der, Borgens
Bestormelse, Afguderiets Nederlag, Nedbrydelsen af
Svantevits Tempel og Søn-derhugningen af Gudens
Træbilled. Ak, at de ikke kunde lade det Billed
i Fred! At de ikke tog det med sig som Trofæ til
Absalons nye Borg ved Hafn! Saa priselig deres
gudelige Iver naturligvis var, saa stor« Fortjenester
de selvfølgelig har indlagt sig ved overhovedet med
tapre Øksehug i stakkels vendiske Hjerneskaller at
udbrede den sande Lære, saa ønskeligt havde det af
rent profane, arkæologiske Grunde alligevel været,
om de Kristne i gamle Dage havde kunnet behandle
Afgudsbilleder lidt mere filosofisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
