Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Voltaire og Frederik
den Store
med en Skolemesterdatter i Potsdam, hvem han ledsagede
paa Fløjte, naar hun spillede paa Glavecin. Kongen
lod hende føre rundt om Pladsen i Potsdam af Bøddelen,
der piskede hende for Pøbelens og Prinsens Øjne.
I Kustrin blev Frederiks Ven Katte som medindviet i
Flugtplanen halshugget udenfor hans Vindue. Frederik
kunde række ham Haanden til Farvel.
II
I sine første Breve nærmer Frederik sig Voltaire med
dyb Ærefrygt og Taknemmelighed: Voltaires Værker er
Skatte af Aand. Ved hver ny Læsning synes de ny. Han
er saa stor, at han alene ved sin Personlighed afgør
den gamle Trætte, hvilken Literatur der er ypperst,
den klassiske Oldtids eller den moderne. Der er Ingen,
uden Undtagelse Ingen i Europa, hvis Lærer Voltaire
ikke kan være. Han haaber, Voltaire ikke vil finde
ham uværdig til Belæring, hvor ringe han end er,
thi hvad er Fødsel mod Geni!
Voltaire, som overraskes ved denne lidenskabelige
Hyldest fra en ung Kongesøns Side, svarer,
lykkelig over, at der findes en Tronarving, som vil
virkeliggøre hans Tanker, at en Mand som Frederik
vil kunne hidføre en Guldalder i sit Rige og vil hæve
sig fra Kongeværdighed til Menneskelighed.
Frederik svarer: Er det muligt, at den samme
Voltaire, for hvem vore Hænder rejser Altre og
Statuer, er tilsidesat i sit Fædreland og lever som
Eneboer dybt inde i Champagne! Det er et Paradoks,
en Gaade. Voltaire har ingen anden Fejl end den at
være de øvrige Mennesker overlegen. Hvis Frederik
nogensinde kommer til Frankrig, skal hans første
Spørgsmaal være: Hvor er Hr. de Voltaire? Konge,
Hof, Paris, Versailles, Kvinder, Fornøjelser, intet
af dette vil hans Rejse nogensinde gælde.
Begge bevæger sig stadig i Mindelser fra den klassiske
Oldtid. Voltaire kaldes af Frederik Apollon eller
Sokrates, Frederik af Voltaire Trajan eller Titus,
han forener Vergils Talent med Augustus’ Dyder.
Frederik erklærer paa Rim: Det Vers, hvori du
anbringer mit Navn, som man anbringer en Helgen i en
Niche, vil skænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>