Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Frederik den Store
3
paany sætte i Bastillen, og han slap efter eo Maaneds
Fængsel kun ud paa den Betingelse, at han gik i
Landflygtighed til England. Der blev han tre Aar.
Da han under sit Ophold i London havde tilegnet sig
engelsk Kultur og efter sin Hjemkomst udgav sine
Filosofiske Breve, hvori han uden at rette noget
direkte Angreb paa franske. Forhold blotstillede dem
ved at prise Englands politiske Frihed, den gode
engelske Retspleje, den sandhedskærlige engelske
Filosofi og Literatur, idet han fremhævede de
store Egenskaber hos Shakespeare, Milton og Pope,
men navnlig stillede Locke og Newton rnod Descartes,
hvis Hvirvellære var godkendt i Frankrig - saa var et
Uvejr brudt løs imod ham. Hans Bog blev beslaglagt og
efter Dom af det franske Parlament brændt af Bøddelen
10. Juni 1734. En Arrestordre mod Forfatteren blev
udstedt. Voltaire flygtede til Holland og tyede, da
Uvejret havde lagt sig, til Slottet Cirey i Champagne,
nær Grænsen, hvor han de næste ti Aar opholdt sig hos
sin Veninde, Marquisen af Ghåtelet, «den guddommelige
Emilie«, som hun kaldtes af sin Beundrer.
Frederiks Skæbne havde ikke været mindre haard. Hans
Fader, hvem Carlyle har idealiseret, der med sine
gode Evner som Organisator var stædig og hidsig, med
al sin Retsindighed raa og grusom, havde foreskrevet
en Opdragelsesplan for ham, hvorfra alt Unyttigt,
deriblandt Latin og Literatur, var udelukket. Kongen
hadede det Udenlandske; naar han tillod Fransk,
var det, fordi Tysk da endnu neppe betragtedes som
et Sprog. Han holdt af at banke sine Undersaatter
personligt paa Gaden, hvis de ved et eller andet
vakte hans Utilfredshed.
Da Frederik som Yngling drev forbudne Studier, gjorde
Gæld, ikke brød sig om Troppe-Parader, saa krævede
Faderen, at han skulde give Afkald paa Tronfølgen. Da
han vægrede sig, mishandlede han ham barbarisk og
haanede ham som fej, fordi han fandt sig i det. I
1730 foretog Frederik et Flugtforsøg til England. Men
et opsnappet Brev til hans Ven Katte røbede Kongen
Planen. Kongen mishandlede ham paany forfærdeligt
og nedsatte en Krigsret, der skulde dømme ham til
Døden. Det var Tidens Stil. 12 Aar tidligere havde jo
Peter den Store ladet sin Søn Alexei knutte ihjel. Da
den prøjsiske Krigsret ikke lystrede saa blindt som
den russiske, nøjedes Kongen med at sætte Prinsen i
haardt Fængsel i Kustrin.
Frederik havde som sytten-attenaarig en øm
Forbindelse
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
