Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Frederik den Store
11
Men Frederik, der af haard Nødvendighed var sparsom,
sparsom indtil Gerrighed, følte Svien af de store
Udgifter, og kunde trods sit givne Ord ikke andet
end ærgre sig over den Gæstfrihed, Voltaire nu
dagligt udøvede i hans eget Slot. I sin Drillelyst
lod han ham give utilstrækkelige Rationer af Sukker
og Kaffe. Voltaire klagede forgæves derover. Han skal
i Følge Hofsladderen have hævnet sig ved at sælge de
Lys, han fik, og have taget Lys fra Salonen med sig
til sit Værelse.
Sligt var ringe. Men blot fem Maaneder efter
Ankomsten led hans gode Forhold til Kongen et føleligt
Knæk. Anledningen var denne:
Kurfyrsten af Sachsen havde udstedt Seddelpenge,
saakaldte Steuerscheine, der var faldne til Halvdelen
af den Værdi, de lød paa. Efter Frederiks Sejr var
det i Fredstraktaten blevet bestemt, at enhver
Prøjser, der var i Besiddelse af disse Sedler,
skulde faa deres fulde Værdi udbetalt. Denne uheldigt
affattede Paragraf gav Anledning til et tøjlesløst
Børsjobberi. Prøjsere købte disse Sedler billigt
i Holland og fik dem indløst til fuld Værdi. 1748
var Skandalen bleven saa stor, at Frederik efter
Anraabelse fra Sachsen ganske forbød disse Papirer
i Prøjsen.
Voltaire har først rimeligvis troet, at der saas
gennem Fingre med Spekulationer af den Art, at i
ethvert Tilfælde han selv vilde blive betragtet
som Undtagelse. Thi han opfordrede i November 1750
en jødisk Bankier ved Navn Hirschel til at rejse
til Dresden og købe ham slige Sedler for 40,000
Francs. Men snart derefter, da i Hirschels Breve
Sedlerne stadigt blev dyrere, og da han forstod, at
Handelen vilde mishage Kongen, gav han Contraordre
og lod Hirschels Veksel protestere.
For at holde Bankieren skadesløs og desuden sikre
sig hans Taushed om Handelen, tilbød han at afkøbe
ham Brillanter for en stor Sum. Da han saa troede sig
narret med Brillanterne, anlagde han derefter Proces
mod Manden. Men at en kgl. prøjsisk Kammerherre med
Fortjenstordenen og 20,000 Francs i Aarpenge laa i
Proces med en halvtberygtet jødisk Agent, det var en
Skandale og hvad værre var en Dumhed.
Hirschel blev for Fragaaelse af sin Underskrift dømt
til en Bøde og desuden til Udlevering af en Veksel,
han havde holdt tilbage. Sandsynligt er det ogsaa,
at han mod bedre Vidende beskyldte Voltaire for,
efter at deres Overenskomst var underskrevet, at have
tilføjet en Linje foroven. Ved Hjælp af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>