Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Voltaire og Frederik
den Store
og lod sig ved sin Hjemkomst male i en
Slæde med Pels og lodden Hue.
Der var den tapre Chasot, som havde vist Heltemod i
talrige Slag.
Der var den blide Italiener Algarotti^ Matematiker
og New-tonianer, og den landflygtige Skotte George
Keith, gerne kaldet Mylord Maréchal, fordi den skotske
Maréchalsværdighed var ar-Telig i hans Familie, hvem
Frederik ved sin Tronbestigelse havde sendt som sit
overordenlige Sendebud til Frankrig.
Samtalerne var i Reglen ypperlige. Der sad lutter
aandfulde Folk om Bordet, og Alle var stemte efter
én Grundtone.
Frederik forstod ved Modsigelse at faa dem til
at give deres Bedste. Det drejede sig om Moral,
Filosofi, Historie, Religion. Men det var Skeptikere
og Gynikere, der talte, og deres Frisprog var
ubetinget. Der var Orgier af Spotterier over Dogmer
og Fordomme; den mest løsslupne Skemt med Bibel og
Aabenbaring, med Kirkerne og deres Tjenere; og de
kaadeste Løjer med bekendte Saratidige, Monarker som
Hoffolk, Hoffolk sorn Skribenter.
Man drak ikke megen Vin, men man drak sig en Rus i de
lystigste og du m dristigste Indfald. Og Maaltiderne
varede saa langt ud paa Natten, at Tjenerne, som
vartede op, fik svulne Ben af at staa saa længe.
Voltaire var ved disse Viddets Fester den, som
glimrede stærkest ved sin Aandsnærværelse og ved sine
Indfalds Form.
Der var alligevel Kilder til Forstemning mellem ham
og Kongen.
Voltaire havde i sin Tid givet Frederik Valget mellem
Fré-ron og sig, efter at han med sin sædvanlige
ubændige Liden-skabelighed havde skildret sin Angriber
som et Udskud. Frederik havde føjet sig; men han led
ikke at føje sig.
Da dernæst Frederiks urimelige Lovtaler var stegne
d’Ar-naud til Hovedet, og han begyndte at sætte
ondskabsfulde og usande Rygter om Voltaire i Omløb i
Frankrig, maatte Voltaire give Kongen Valget mellem
d’Arnaud og sig. Der var jo intet Valg; men Frederik
led ikke for anden Gang at stilles for et Tvangsvalg.
Voltaire havde krævet sine Rejseomkostninger rundeligt
bevilligede af Frederik og faaet alle Krav opfyldte,
havde desuden erholdt store Løfter med Hensyn til
sin økonomiske Fremtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
