Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Voltaire
og Rousseau
Han udfærdigede straks en Indbydelse til Rousseau i
syv Eksemplarer, da han ikke kendte hans nøjagtige
Adresse, for at idetmindste ét skulde komme ham i
Hænde.
Rousseau svarte aldrig og holdt senere ikke af at
mindes om Sagen.
Nemesis var over ham. Han havde selv i sin Tid for at
behage Prædikanterne i Genf skrevet mod d’Alembert
om Skuespillene. Nu fik de samme Prædikanter hans
Bog brændt og ham selv truet med Fængsling.
Men hans Mani betog ham. Han indbildte sig og meddelte
alle, at Voltaire var Skyld i Genfs Fremfærd imod
ham.
Da Erkebispen i Paris skrev et tordnende Brev
mod Rousseau, svarte denne med den Paastand, at
man heller burde rejse ham Statuer end brænde hans
Bøger. (Dengang fandtes Ytringen latterlig. Nu rejses
den ene Statue for ham efter den anden). Han hævdede,
at han var Kristen, skønt han gav den kristelige
Troslære til Pris.
Voltaire skriver overstadigt: «Maaske gaar han heri
noget for vidt. Kristendommen har jo dog i omtrent
1400 Aar ikke slaaet mere end 50 Millioner Mennesker
ihjel for teologiske Stridigheders Skyld.> - Voltaire
kalder nu Rousseau en Diogenes, der undertiden
udtrykker sig som en Platon: «Der er i Emile
halvhundred Sider, jeg gad lade indbinde i Maroquin.»
l ethvert Besøg, Rousseau fik i Motiers, troede
han at finde en Spion fra Voltaire; i anonyme Breve
troede han at genkende hans Stil. I 1763 indledede
Voltaire ikke desmindre paany en Forsoning gennem
Rousseaus nære Ven Moulton, der søgte ham i Anledning
af Voltaires Kamp for Genoptagelse af Sagen mod Calas,
den ærefuldeste Handling i Voltaires Liv.
Rousseau afslog, kaldte Voltaire en Komediant
Han havde ogsaa afslaaet at tage sig af de ulykkelige
franske Protestanters Sag under deres Mishandling,
gav som Grund den Utaalsomhed, Protestanterne i Genf
havde vist mod ham selv.
Men hertil kom, at han vilde og kunde ikke være
Taal-somhedens Talsmand som Voltaire. Han var
Forfægter af en Statsreligion, der udelukkede
Fordragelighed.
Paa dette Tidspunkt anlagde Rousseau armenisk
Dragt (han havde truffet en armenisk Skrædder i
Montmorency). Den eg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
