Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Rousseau
43
Næppe fire eller fem Mennesker i Europa var dengang
indviede i Rousseaus Hemmelighed. Ingen vidste andet,
end at Therese var hans trofaste Husbestyrerinde,
Ingen anede, at hun havde født Børn, han ansaa for
sine, endnu mindre hvad Skæbne de havde faaet. Hvad
man end havde at indvende mod Rousseau, hans høje
puritanske Dyd - den han ved enhver Lejlighed førte
i Munden - var af Ingen betvivlet.
Rousseau kunde ikke tro, Skriftet var af Voltaire,
søgte dets Ophav i Genfergejstligheden, faldt over
Uskyldige med sine Anklager og gjorde sig dem til
Fjender.
Rousseaus Lettres de la montagne blev forbudte i
Paris, brændte i Schweiz og i Holland. Han kunde
ikke mere finde nogen Tilflugt. Han vilde udgive
sine Samlede Værker i Neufchatel. Raadet modsatte
sig. Præsterne banlyste ham. Frederik den Store
forsøgte forgjæves at beskytte ham. Selv Mylord
Maré-chal mistvivlede om at kunne overvinde det
teologiske Had. Da Rousseau ikke kunde taale Klimaet i
Berlin, skrev Lord Keith om Tilflugt for den Forfulgte
til Venedig til Statsinkvisi-torerne, som svarte
Nej. Samme Svar kom fra Turin og det samme fra Wien,
hvor Rousseaus Beskytter, Prinsen af Wurttemberg, dog
havde Forbindelser. Imidlertid ophidsedes Befolkningen
i Motiers, man kastede Sten gennem Ruderne i Rousseaus
Hus. Therese lod desuden Smaapiger og Smaadrenge
bære store Sten ind i Husets aabne Galleri for at
forskrække Rousseau. Hun kedede sig i Byen. Han
flygtede da, medens Frederik sendte Breve af yderste
Strenghed til «Dalai-Lamaerne» i Neufchatel.
Paa dette Tidspunkt udbrød en ny og pudsig Skandale i
det dydige Genf, som havde til Følge at lægge Voltaire
aldeles ud med Konsistorium i Byen.
En Hr. Robert Covelle blev anklaget af en Frøken
Cathérine Ferboz for at have staaet i Forhold til
hende og være Fader til hendes Barn. Han indrømmede
det første, drog det sidste i Tvivl. Blev efter
gammel Sæd og Skik dømt til at bede Gud om Forladelse
paa sine Knæ. Negtede at knæle. Dømtes derfor til
Fængsel. Negtede paany at ville knæle, bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
