Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Voltaire og
Rousseau
Voltaire orn Hjælp, og denne skrev derom det ene
lystige Flyveskrift efter det andet.
Da Hr. Covelle altid blev vel modtaget i Ferney,
begyndte han at antage sig selv for en stor
Mand. Voltaire morede sig højlydt over ham og kaldte
ham mellem Venner aldrig anderledes end med det
bibelske Udtryk for hans Forseelse: Monsieur le
fornicateur. Lakajerne, der stadig hørte ham kalde
saadan og ikke kendte det bibelske Udtryk, troede, det
betydede en eller anden Bestilling under Republiken
og meldte fra nu af til de Tilstedeværendes Fryd altid
fra Fløjdørene bukkende: Monsieur le fornicateur!
Borgerne var paa Covelles Side mod Raadet. Under
den standende Strid mellem Raadet og Borgerne søgte
disse nu Værn hos Voltaire, thi han stod sig godt med
den franske Resident, der var bleven tilkaldt som
Mægler. Voltaire var tilfreds: I Versailles skulde
man nu faa at se, hvilken Indflydelse han udøvede
i Genf. Han vilde forsone de Modstandere, Rousseau
havde hidset mod hverandre. Den franske Resident
ønskede Teater genaabnet i Genf, Raadet vovede ikke at
modsætte sig. Man spillede da Tartuffe under Jubel.
Fra denne sin Højde tilbød Voltaire nu for sidste
Gang Rousseau Fred og Forsoning. Paany forgæves, endda
han lovede ham at genindsætte ham i hans Rettigheder
i Genf.
XI
Man udvirkede et Pas for Rousseau til Gennemrejse
gennem Frankrig. I Paris mødte han en ubeskrivelig
Begejstring, holdt formelig Hof og gik med
Arrestordren svævende over sit Hoved at spadsere i
Luxembourg Haven i sit armeniske Kostyme.
Man mente imidlertid, han vilde være sikrest i
England: Og den store Filosof David Hume, som da
var Gesandtskabs-sekretær i Paris og almindelig
beundret, tog sig af ham, bragte ham over Kanalen,
indførte ham rundtom i London. Han modtoges med
Ære i Parlamentet og saa paa Skuespil i Garricks
Loge. Kongen og Dronningen gik i Teatret for at se
ham. Hume bad med Rousseaus Billigelse Kongen om en
Aarpenge for ham og opnaaede den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
