Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Jeanne
d’Arc
Aar ældre Pacelle, skønt Southey i Fortalen ærbart
forsikrer, at han aldrig har kastet et Blik i det
berygtede Digt.
Jeanne staar her - i fuldstændig Strid med
Historien, men i Overensstemmelse med Datidens
engelsk-protestantiske Naturalisme - som frigjort for
den katolske Kirkes Forskrifter og Skikke. Hun har
ingen Trang til Messer og til Vievand. Hun protesterer
mod Læren om Naturens Syndighed. Fuglesang er hende
kærere end Kirkesang. Hun elsker Alt i Naturen fra
Vinrankens Klaser til det Saarede Lam. Ikke Naturen
lærer at synde. Den er lutter Godhed, Kærlighed og
Skønhed.
Denne Jeanne er uskyldigt fritænkersk. - Ingen
Forestilling laa den virkelige mere fjern, ingen
vilde forekommet hende mere forbrydersk vanvittig. Hun
hadede alt Kætteri.
VI
I den fuldstændige Overseen af Jeannes historiske
Døds-maade stemmer overens med Voltaire - som
Paceliens Ophavsmand - den Digter, der i sin
Behandling af Jomfruen følte sig som Voltaires
Modpol, Friedrich Schiller. Hans Tragedie fra 1802
er bl. A. tænkt som en Oprejsning for den af den
galliske Spotter besudlede Heltindes historiske
Skikkelse. Men i Overensstemmelse med Datidens
æstetiske Grundbetragtning har Schiller iøvrigt, med
fuldkommen Ubekymrethed sat sig ud over det historisk
Givne. Hans Jomfruen fra Orléans er bygget over en af
den gamle græske Tragedie uddragen Lære og samtidigt
udsmykket med Træk, den begyndende tyske Romantik
fandt Behag i.
Jeg dvæler et Øjeblik ved det antike Moment. Schiller
slog ned paa Stoffet, fordi han vilde have et Æmne,
i hvilket paa antik Manér et Bud fra Guden greb ind
i det menneskelige Sjæleliv med næsten sanselig
Vælde. Det Menneske, der blev Guddommens Organ,
kunde da - ægte græsk - samtidigt bukke under for
sin menneskelige Svaghed.
Paa dobbelt Maade har Schiller forsyndet sig mod den
historiske Jeanne, dels ved den tragiske Skyld, han
paadigter hende, dels ved de magiske Kræfter, hvormed
han romantisk har udstyret hende. Det virker ganske
opirrende paa Tilskuerens Fornuft, naar Guddommen
kræver af hende, at hun aldrig maa føle menneskeligt
og kvindeligt for nogen Mand, saa hun bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
