Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
77
talelser om Jeanne. Han er stedt i flere
Vildfarelser. Han troer f. Eks. at hun i Stedet for
at være Bondepige paa 17 Aar, var Opvartningspige i
et Værtshus og «efter egen Tilstaaelse* 27 Aar
gammel.
Men han skriver: <Disse en ung Piges Sejre, det
tilsyneladende Mirakel, Kongens Salvning, der gjorde
hendes Person ærværdig, genoprettede snart den lovlige
Kongemagt og udjagede de Fremmede. Dog Redskabet for
disse Undere, Jeanne d’Arc, blev saaret og fanget,
da hun forsvarede Compiégne. En Mand som den sorte
Prins vilde have hædret og agtet hendes Mod. Regenten
Bedford troede det nødvendigt at vanære hende for at
styrke sine Englændere.
«Hun havde ladet, som gjorde hun Mirakler, (Voltaire
troer naivt paa bevidst Bedrag) Bedford lod som antog
han hende for Troldkvinde.
«Universitetet i Paris foranstaltede en
Undersøgelse, anklagede Jeanne d’Arc for Kætteri og
Magi. Universitetet tænkte, hvad Regenten vilde,
man skulde tro; eller hvis det ikke tænkte det,
begik det en afskyelig Fejhed. Denne Heltinde, som
var værdig det Mirakel, hun foregav at have gjort,
blev dømt i Rouen af Cauchon, Biskop i Beauvais,
fem andre franske Bisper, en enkelt engelsk Bisp, med
Bistand af en Dominikanermunk, Inkvisitionens Vikar,
og af Universitetets Doctorer. Hun blev stemplet som
overtroisk, djævelsk Spaakvinde, Bespotterinde af Gud,
hans Helgene og Helgeninder osv. Sorn saadan blev hun
dømt til Faste paa Vand og Brød i evigt Fængsel.....
«Da hun tilsidst blev anklaget for paany at have
anlagt Mandsdragt, en Dragt, man havde ladet
blive hos hende udtrykkeligt for at friste hende,
erklærede hendes Dommere, der sikkert ikke havde
Ret til at dømme hende, eftersom hun var Krigsfange,
hende for tilbagefalden til Kætteri, og lod Den dø
paa Baalet, for hvem man vilde have rejst Altre som
for sin Konges Frelser-inde, i de heroiske Tider,
da Menneskene rejste Altre for deres Befriere. Karl
VII gav senere hendes Minde Æresoprejsning,, skønt
det var hædret nok ved hendes Dødsstraf.>
Det er stærke og varme Ord.
Den engelske Digter Southey’s Ungdomsdigtning Joan
of Åre fra 1797 er ment som en Art Modstykke til
Voltaires halvhundred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
