Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Jeanne
d’Arc
og Rene. - I Virkeligheden stod hendes Brødre trofast
ved hendes Side og lønnedes derfor med Adelskab.
Et endnu uheldigere Indfald af Schiller er det,
at da Dunois-optræder som Jeannes Ridder og taler
hendes Sag, griber Himlen tilsyneladende ind
mod hende. Himlens Torden - en fæl Teatertorden -
svarer protesterende, da han hævder hendes Renhed -
et Vartegn, som er meningsløst, da Tordenen, som
dog i et Drama skulde vide, hvad den gør, vildleder,
altsaa lyver.
Forunderligt nok har Schiller samlet
den Forstandsopfattelsey der vilde have virket
velgørende, hvis den fordeltes over Dramaet, og som
i ingen Henseende vilde have gjort den Poesi,. der
udstraaler fra Jeannes Skikkelse, Afbræk, i den
engelske Feltherre Talbots Person, der - som
forhærdet Rationalist - helt ind i Døden hævder,
at Jeanne ingen Mirakler gør og føler det, som om i
hans Person Fornuften laa under for Vanvid og især
for Dumhed. Han udbryder i det berømte Ord
Mit der Dummheit kåmpfen Gotter selbst vergebens
som man i Danmark, hvor Heinrich Heine er den eneste
kendte tyske Digter, plejer at tillægge denne. Talbots
sidste Ord er derfor et Udbrud af Menneskeforagt:
Unsinn, du siegst, und ich muss untergehen. Mit der
Dummheit kåmpfen Gotter selbst vergebens. Erhabene
Vernunft, lichthelle Tochter des gottlichen Hauptes
.... Wer bist du denn!
So geht
der Mensch zu Ende - und die einzige Ausbeute, dir wir
aus dem Kampf des Lebens wegtragen, ist die Einsicht
in das Nichts und herzliche Verachtung alles dessen,
was uns erhaben schien und wunschenswerth.
At den døende Talbot med en klassisk Mindelse anraaber
Fornuften som den Minerva der sprang ud af Jupiters
Hoved, er en Usandsynlighed og en Tidsstridighed, men
det er teatralsk, som Stykkets Heltinde er teatralsk,
og er der noget, som Jeanne d’Arc ikke var, saa er
det dette.
j
h
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
