Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Jeanne
d’Arc
len var listig, paatog sig stundom Uskyldighedens
Skikkelse og vildledte da godtroende Menneskebørn.
Visselig talte Gud igennem sine Jomfruer; men det
var nødvendigt at stille sig yderst forsigtigt til
dem. Man maatte skelne mellem falske Profetinder og
sande. Og man maatte først og fremmest sikre sig,
at Jomfruen virkelig var Jomfru. Derfor den gentagne
seks Ugers Undersøgelse, som Jeanne maatte underkaste
sig før hun kunde komme i Betragtning. Jomfrueligheden
var nemlig det samme som Gideons Tegn. I den var der
en ganske særegen Kraft. Med en Jomfru indlod Djævelen
sig aldrig. Derfor den fornyede Undersøgelse af Jeanne
fra Englændernes Side, da hun smægtede i sit Fængsel,
den forsmædelige Undersøgelse, som vel foretoges af
Kvinder, men som selve Hertugen af Bedford, Regenten,
ikke undsaa sig ved at overvære, kiggende gennem et
Hul i Væggen. Da ogsaa denne Undersøgelse faldt ud til
Ære for Jeanne, forsøgtes Voldtægt for at nedværdige
hende og lette Djævlen Adgangen til hende.
Djævlene var mangfoldige og allevegne. Man indaandede
dem med Luften, man slugte dem med Brødet, som
man spiste. De var for Datidens Bevidsthed, som
Troeis-Lund har sagt, hvad Bacillerne er for vor.
Kirkeklokkerne, hvis Lyd Jeanne d’Arc elskede saa
højt, var noget af det lidt, der formaaede at jage
dem paa Flugt.
Hvor stærk Djævletroen dengang var, derpaa foreligger
fra netop de Aar et enestaaende historisk Eksempel,
siden den bevægede en stor Herre til at kræve sig
selv lemlæstet. Herren le Sire de Giac havde forgivet
sin Hustru. Da han blev taget til Fange af Greven
af Richemont, Kongens Connetabel, og skulde dræbes,
bad han, at man først vilde hugge Haanden af ham,
den Haand, han havde rakt den Onde, - af Frygt for
at Djævlen skulde trække hele hans Krop til sig ved
Hjælp af denne Haand. (Michelet: La Sorciére).
Man var dog stadig i Berøring med Gud som med Satan/
Gennem det gudbenaadede Menneske som Mellemled erfor
man Guddommens Vilje. Jo ringere verdslig Kundskab
Jeanne sad inde med, des mere troede man hende i
Stand til at besvare de vanskeligste Spørgsmaal. Thi
Gud selv talte da igjennem hende. Saaledes i hendes
Stilling til Grundspørgsmaalet, Kari VIIs Arveret
til Frankrigs Trone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
