Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Shakespeare - I. Tolstoj contra Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Shakespeare
107
tig og kedsommelig, Pathos altid hul og tom. Om Julia,
Desdemona, Cordelia, Imogen og Marina siger han, at de
alle taler det samme kunstlede, sentimentale Sprog.
Hvis Shakespeare er uvittig - hvem er da
vittig? Dersom Shakespeare er hul, hvem er da
lødig? Om Sligt lader der sig ikke disputere. Dersom
En kalder Raffael flov og Leonardo affekteret, saa er
det ikke Umagen værd at indlade sig i Ordstrid. Men
skal den Paastand, at hos Shakespeare alle Personerne
taler ens, have en Mening, saa maa det være den,
at man kender Shakespeare igen i dem alle. Men hvad
vil dette sige andet, end at han har sin Personlighed
og derfor sin Stil. Hvilken sand Kunstner kender man
ikke i hans Værker, og ved første Blik f Mon ikke
Rembrandt, mon ikke Turgeniev, mon ikke Tolstoj?
Alle Shakespeares Hovedskikkelser betegnes som
usande? Hamlet med Simplist-Bevisgrunde som disse:
«I det ene Øjeblik nærer han Ærefrygt for sin
Faders Aand, i det næste kalder han Aanden Gamle
Muldvarp; snart elsker han Ofelia, snart piner han
hende». Livssande skal kun nogle Bifigurer være,
Portia i Købmanden og Polonius; af Hovedfigurerne
en eneste, Faistaff? men her ødelægges Skikkelsens
kunstneriske Virkning af dens moralske Mangler:
Fylderi, Udsvævelser, Fejhed osv. Man skulde
forsværge, at det var en Digter, endog en stor Digter,
fra hvis Læber der lød den Kritik. Rigtignok har den
Rousseau’ske Moralist snart dræbt Digteren i Tolstoj.
Hos Shakespeare er Alt overdrevet, hedder det i
Skriftet; men uden Maadehold kan Ingen være Kunstner,
uden Sans for Maal og Maade har aldrig nogen været
det. Lad Shakespeare være hvad han iøvrigt vil,
blot ikke Kunstner.
Med Anvendelse af Maadeholdskravet vilde man kunne
gøre det af med Michelangelo som med Rubens; dog især
med Tolstoj. Er det Maadehold, at tillægge Shakespeare
«den laveste, mest gemene Livsanskuelse>, at paastaa,
hans Dramer ved deres Usædelighed «berøver Læseren
Evne til at skelne mellem Godt og Ondt«, at kalde
ham «en ubetydelig, ukunstnerisk, ligefrem usædelig
Skribent*?
Shakespeares Værker, hedder det, «har intet at gøre
med Kunst og Poesi, laante som de er, rent udvortes
sammenstykkede som Mosaiker>. For fuldt Alvor hævder
Tolstoj som forsmædeligt for Shakespeare, at han har
taget sine Æmner fra gamle Fortællinger og Skuespil,
ja han skal have fordærvet Stof-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
