Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
127
beskaffen. Han meldte Præsten, at han nu vilde indgaa
Ægteskab med Eli. - Men hun er jo en Enke paa 70
Aar - udbrød Præsten forfærdet. - Hun har en Ko. -
Ligemeget, betænk dette vel. Jeg maa jo lyse til
Bryllup; det koster to Daler, Men betænk dette vel! -
En Uge efter var Arne der atter: Jeg har betænkt
mig; der bliver intet Bryllup af. - Det var Ret, jeg
haabede, at dit bedre Jeg vilde sejre. - Arne: Koen
er død. Maa jeg saa faa de to Daler tilbage. - De to
Daler er gaaede i Kirkens Kasse. - I Kirkens Kasse! Ja
lad mig saa dog heller tage Enken alligevel!
Peers Løgne er imidlertid ikke rent Bedrag, ogsaa
Selvbedrag, Oprindelig er han et ganske interessant
Menneske, som Forholdene mishandler. Lidt efter lidt
bliver han den person-liggjorte Satire over norske
Nationalejendommeligheder og Folkelaster, langt ude
i Slægt med Cervantes Don Quijote, nærmere i Slægt
med Daudets Tartarin.
VII
Spiren til Dukkehjemmet, det vil sige til Noras
Skikkelse, findes allerede i De Unges Forbund. Selma
beklager sig der over, at man har holdt hende udenfor
alle Husets Sorger, behandlet hende som en Dukke. Jeg
bemærkede 1869 i en Kritik af Stykket, at hun her
ikke havde Plads til at røre sig; der lod sig skrive
et helt Drama om hendes Forhold til Familien. Ti Aar
senere skrev Ibsen dette Drama.
Han skal da i nogen Tid have staaet i Brevveksling med
en dengang ung Dame, hvis Fornavn forøvrigt lignede
Navnet Nora en Smule. Hun talte i sine Breve oftere
til ham om Bekymringer, der plagede hende, uden at
gaa nøjere ind derpaa. Efter sin Sædvane grublede
Ibsen over disse en ham fremmed Personligheds Sorger,
og en Dag sagde han med Digterens Ligegyldighed for
Virkeligheden ganske fornøjet over sit Fund: Jeg tror
at have fundet ud deraf; det er Pengesorger, der
piner hende. Det forholdt sig ogsaa saadan. Ifølge
en i Halvorsens Ibsen-Bibliografi opbevaret
Avis-Correspondance, havde Damen (som senere Nora)
skaffet sig Penge ved en falsk Underskrift, rigtignok
til et mindre idealt Formaal; ikke for at redde sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>