Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Algernon Charles
Swinburne
bjørn), bosat paa det gamle Familiegods Gapheaton nær
den skotske Grænse i den vildeste og mest maleriske
Del af Nort-Immberland, havde indlagt sig Ry alt i
Grænsekrigene under Edward den Tredje.
I sin Barndom tilbragte Algernon Somrene i
Northumber-land og Vintrene paa Øen Wight, saa han
tidligt havde Havet for Øje. Kærlighed til Søen var
hos ham desuden Fædrenearv.
Moderen var strengt rettroende, i sit hele Anlæg
ganske ulig Sønnen, om der end var stor Kærlighed
imellen dem. Hun var under hans Drengeaar ikke lidet
urolig og nedslaaet over hans Tankegang og hans
lidenskabelige Hang til al Slags Læsning; hun tog det
Løfte af ham, at han ikke skulde læse Byron før han
var 21 Aar gammel, hvilket Løfte han holdt. Han lærte
imidlertid i Walter Savage Landor 1862 i Florents
en for ham endnu langt farligere Oppositionsmand
at kende, den gamle, blinde, landflygtige Digter,
England da havde glemt.
Den nærmeste Nabo til Familien paa Capheaton var
Sir Walter Trevelyan, og dér var ved Aaret 1853
Maleren og Digteren William Bell Scott sysselsat med
at udsmykke Hallen med Freskomalerier. Han saa fra
Vinduet en Dreng med et smukt fint Hoved ride forbi
paa sin Pony og kaldte ham ind for at bruge ham som
Model. Familien Trevelyan der var mere oplyst og
fremmelig end Familien Swinburne blev tidligt den
unge Digter et Tilhold.
Seksten Aar gammel blev Algernon sat i Eton Skole. Da
han nogen Tid var bleven opdraget i Frankrig,
kendte han’allerede Racine og Hugo, dengang han
optoges i Eton. Han trivedes aldeles ikke i Skolen,
hvor Drengene drillede ham med hans røde Haar. Han
deltog ikke i deres Lege og Spil, gik i Stedet
om med en ældre Ven, hyppigst med Jowett, Platons
senere Oversætter, en sjælden Mand, der blev ham tro
og hvem han i sine Studies in Prose and Poetry har
sat et smukt Minde. Da Algernon ikke i sine Stile
vilde skrive Lærerne til Behag, kom han paa Kant
med Lærere som med Elever og gjorde Oprør mod hvad
der for ham stod som Skoletyranni. Man tog ham da
ud af Skolen, og han fik i dens Sted en Hovmester,
William Stubbs, senere Biskop af Oxford. Det er neppe
nødigt at betone, hvor ulige Lærer og Discipel var. Da
Algernons første Undervisning var til Ende, kom han
til Universitetet i Oxford, hvor han viste sig saa
evneløs overfor Matematiken, at han kom til at ligge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
