- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
169

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Algernon Charles Swinburne
169

over nogle Aar som Student af laveste Klasse
uden at tage nogen Grad, indtil han helt opgav
Studeringerne. Han fik kun én Gang et Stipendium
paa Grund af fremragende Kundskaber i Fransk og
Italiensk.

Swinburnes nærmeste Kamerat i Oxford var John
Nichol? senere Professor i engelsk Literatur
i Glasgow7. Han traf ogsaa dér for første Gang
William Morris, som da kun havde udgivet den lille
Bog The Defence of Guenevere, hvori middelalderlig
Følemaade er genfremstillet, og Edward Burne-Jones,
den udmærkede Maler, hvem første Del af Poems and
Ballads senere blev tilegnet. Gennem dem lærte han
Dante Gabriel Rossetti at kende., der var kommen
til Oxford for at male dér. Til Rossetti klyngede
han sig med Ynglingens Lidenskab for den udviklede
Mands Overlegenhed, og kom tinder præraffaelitisk
Indflydelse. Den bestod for hans Vedkommende ikke
i nogen Undervurdering af fuldmoden Kunst som
Højrenæssancens, da hans egen Kunst jo snart var
fuldmoden indtil Overmodenhed og kunde udarte til
Virtuositet og Maniererthed; men den bestod i den
Ærbødighed for Fortiden, der senere fik ham til at
archaisere sine Udtryksformer, f. Eks. skrive The
Ballad of Life, The Ballad of Dealh osv. efter
de ældste italienske Ganzonedigteres Mønster,
eller sine Dramer i Elisabethtidens dramatiske
Stil. Den fremkaldte Uvilje mod at udviske
historiske Ejendommeligheder og Id3rllisere Antik
eller Middelalder, som Tennyson var forfalden til
at gøre. Den bestod dernæst i en dyb Kærlighed til
det Primitive i Naturen, til Havet, til Solen, til
Barnet, i Modsætning til det deri, som er tæmmet
og afrettet. Endelig røbede den præraffaelitiske
Indflydelse sig tidligt hos ham i hans beklagelige
Forkærlighed for allegoriske Personliggørelser. Hans
Liv igennem optræder i hans Poesi Liv og Død, Elskov
og Frygt som Personer, der desværre ikke formaar at
indgyde Læserne den Interesse, Digteren nærer for
dem.

Swinburne morede sig i Oxford med at ophidse
sine Professorer og Kammerater ved Udtalelse af
forskrækkelige Meninger, forsvarede saaledes i
Anledning af Orsinis Attentat TjTran-drab, en
Anskuelse, han vistnok blev staaende ved, og som
vilde være forsvarlig nok, blot man var sikker paa
den rette Afgørelse af, hvem der skal henføres til
de, skadelige Tyranner. Naar man har set Lincoln
indbefattet under dem, bliver man forbeholden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free