Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Frank
Wedekind
III
I Hidallah gives der fortrinligt gennemførte
Bifigurer, saaledes Forlæggeren Launhart, en
Forretningsmand, der trods sin Ubetydelighed forstaar
at overliste Alle, at drage Nytte af alt Sensationelt,
af Øvrighedens Indskriden mod hans Foretagender som
af Pøbelens Ophidselse og Reformatorens Selvmord.
Mindre vellykket er Hovedfiguren, Hetmann, der
personligt er højst uskøn, tilbeder Skjønheden og
vil gøre Alt for at fremme et Skønhedens Rige. Med
dette Formaal for Øje vil han omforme Forholdet mellem
Kønnene.
Han bekæmper formentlig en Aartusinder gammel Overtro,
der holder Fornuften fangen. Faa denne Overtro beror
tre barbariske Livsformer 1) den prostituerede Kvinde,
der som et vildt Dyr drives ud af Samfundet, 2)
den gamle Jomfru, der bedrages for alt Elskovsliv,
3) den unge Pige, der holdes uberørt til Bedste for
et saa fordelagtigt Parti som muligt.
Hetmann er imidlertid i sin Kritik ikke saa ny og
original som han formoder og som han i Stykket gælder
for.
Mod den haardhjertede Opfattelse af de
Prostituerede har talrige Digtere og Digterværker
protesteret. Goethe i Guden og Bajaderen, Dumas i
Kameliadamen, Dostojevski l Raskolnikov, hvor Sonja
forgudes, senest Victor Margueritte i sin Roman
Prostituée.
Mod Urimeligheden af en Samfundsordning, der kræver
verdslige Nonner, har en mig nærstaaende Forfatter
for mer end tyve Aar siden nedlagt Indsigelse. Han
syslede allerede dengang med det af Wedekind i
Fruhlingserwachen drøftede Opdragelsesspørgsmaal,
anbefalede at gøre, hvad der lader sig gøre, for
at holde Drifterne indenfor naturlige Skranker,
men advarede mod den Indbildning, *at de lader sig
undertrykke eller udrydde, uden at Mennesket bliver
defekt eller fordumme!*
Og han kaldte Askesen, som den i Reglen udøves
af ugifte Kvinder særligt i de højere Stænder, en
naturstridig Ting, et Offer, som ikke sjældent bringes
en værdiløs Fordom - Ord, som dengang fremkaldte et
Forargelseshyl, fik Bjørnson som Forkæmper for den
nedarvede Sædelighed til at optræde paa Kamppladsen,
og foranledigede en længere Polemik.
Lige saa lidt staar Hetmann ene med sin Protest
mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
