Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Frank
Wedekind
antyde Livets Tragikomedie allerede i Navnene,
bevirker iøvrigt, at han gennemgaaende giver ogsaa
sine tiltalende Personer latterlige Navne som
f. Eks. Moritz Stiefel, Klara Hiihner-wadel,)
Han har i Foraars-Qpvaagnen paa en uforsagt og drøj
Maade, med sjældent Blik for det tragisk Pudserlige i
Halvvoksnes Tænke- og Følemaade, skabt et rigt Værk,
der vel nu og da kan minde om gammel Tiecksk Romantik,
men er helt originalt,, et Værk, der drejer sig om
hint ene Punkt, ud fra hvilket efter Mefistos Ord
i Faust al Kvindernes Ak og Ve lader sig kurere,
og som ligefuldt er mangesidigt, lader hundrede
Afskygninger komme til deres Ret. I en Ramme af vild
Humor indeslutter det paa vemodig Maade pur unge
Væseners Død og Selvmord.
VIII
Med sin stærke Følelse for hvad Kønsbesternmelsen
betyder, har Wedekind vendt sig imod Henrik Ibsen
med ganske negativ Kritik (Die FackeL Wien 11. Juni
1906). Han paastaar her: Overfor alle de Elementer,
der gør Live.t værdifuldt og dyrebart (særligt for
de romanske Folk) overfor Skønhed, Sanselighed,
Lidenskabens Hellighed, Uadsldlligheden af Legeme
og Sjæl, staar Ibsen som den uforstaaende Barbar. I
hans Arbejder er Mandliggørelsen af Kvindefigurerne
gradvis taget til. Ja i Solness finder Wedekind
ingen Kønsvæsener, kun Allegorier. Fru Solness er
«den gamle dramatiske Skole*, Huslægen, «Ibsens
Objektivitet*, Kaja Forsli «Ibsens Familiedrama*,
Hilde Wangel hans «Ung-domsidealisme». - Saaledes
læser de teologiske Fortolkere Sangenes Sang. Kongen
betyder Vorherre eller Kong Hiskia eller Serubabel,
Sulamith den kristne Kirke eller Jomfru Maria eller
de ti Stammer eller Byen Samaria.
Det Sande heri er kun, at Ibsen som født i et
protestantisk Land i en pietistisk Tid og opvokset
under puritanske Fordomme, af hvilke han var dybere
paavirket end han selv havde Anelse om, ingen Glæde
havde af skøn Sanselighed og derfor aldrig har kunnet
skildre Elskovs Lykke. Jeg selv har for ikke længe
siden skrevet om ham: «Rent teoretisk er Ibsen en
Befrier fra Vedtægter og Samfundsregler, en Forkynder
af Livsglædens Budskab. Men overalt staar alligevel
Sanselivet i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
