- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
201

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frank Wedekind
201

styggeste Belysning . . . Det er det Armodens Stempel,
som det grundigt protestantiske Norge har trykket
sin Digter paa Panden.»

Herfra er der imidlertid et langt Skridt til Wedekinds
Paastand om den stigende Mandliggørelse af Kvinderne
hos Ibsen.

Dog dette er ikke Kærnen i hans Kritik. Hovedsagen
er, at Ibsens Kvinder, selv de omhyggeligst udførte
som Nora for Wedekind er hvad han kalder race/øse,
hvormed han ikke mener noget godt.

Atter og atter i sine Noveller som i sine Skuespil
kommer Wedekind tilbage til dette Begreb. Til den
ikke mere helt unge Jomfru i Dødningedansen siger
Casti-Piani, idet han viser hende tilbage: «De
nedstammer fra det fornegtede Kærlighedsliv i det
borgerlige Samfund; De har ingen Race i Kroppen.*
Og ligedan i No velletten Kærlighed ved første Blik:
Det er det karakteritiske for Mennesker, der har Race,
at de er en Enhed, er Et i Sjæl og Legeme, i Hoved
og Lemmer ... at de er Kunstværker i den Mening,
hvori enhver stor Kunstskabning skal være det.»

Denne Egenskab savner han nu hos Ibsens Nora, der i
sin Usikkerhed over, hvad Følelse det er, som drager
hende til Dr. Rank, siger: «Ja, ser De, der er jo
nogle Mennesker, som man holder mest af, og andre
Mennesker, som man næsten helst vil være sammen med.»

Her tordner Wedekind: Dette «ikke at vide hvad man
vil» er for Franskmændene (o: for Wedekind, som
identificerer sig med dem) Udtrykket for Raceløshed,
for Slethed i Ordets ud-trykkeligste Forstand. -
En Fru Forestier i Maupassant Bel-Ami er ham kærere
end Ibsens samtlige Kvindeskikkelser.

Nu har jo imidlertid Ibsen netop paa det skarpeste
fordømt Noras Opdragelse som Datter og Hustru, hendes
Samfundsop-dragelse og derigennem det Samfund, som
har stemplet hende. Bebrejdelsen træffer ham altsaa
ikke. Eller naar Wedekind anfører Hedda Gabler:
Er da Hedda for Ibsen Kvinden som hun skal være,
den Kvinde, i hvilken han har Behag? Tvertimod, hun
er en grundigt forfejlet Skabning. Og har paa den
anden Side maaske Rebekka i Rosmersholm ikke Race,
Hilde i Solness ikke Race?

Var blot Wedekinds Kvindegalleri saa rigt som
Ibsens’! Fuld-blodigere er hans Kvinder, det er
sandt. Men han, der elsker og priser Skønheden saa
højt, har endnu neppe tegnet en eneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free