Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - IV. Spartaner og Athenæer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
225
Gode, og stærkt forhøje de Tilbageblevnes Gager,
hvad der var de arbejdende til Fordel.
Athenæeren har skrevet Bogen Den store Pan, elsker
græsk Natur, sætter græsk Kunst og Poesi over al
anden, og ikke hvad der i Reglen kaldes saadan, senere
Tiders Kunst (ikke at tale om den romersk-græske);
men den oprindelige, den ægte Antik i Skulptur som
i Arkitektur, og i Digtning som i bildende Kunst.
Atter og atter har denne Athenæer gjort Rejser i
Grækenland; Fastlandet og Kreta og hver mindste Ø
har han besøgt
Intet klæder og intet adler en politisk optaget Mand
som Kærlighed til den primitive Skønhed, der jo i
Reglen staar de moderne Franskmænd fjernt. Clemenceaus
Sjæleliv er gennem-trængt af Kærlighed til den Form
af høj Oldtidskultur, som er utilgængeligst for de
Profane.
Som Spartaner er den franske Gonseilpræsident ganske
ude af Stand til den Smidighed, der betegner en
tidligere Minister som Millerand eller en nuværende
som Briand. Han har aldrig ønsket at blive eller
være Minister for andet end for at virkeliggøre
sine Idéer. Derfor er ogsaa al hans Politik en ærlig
Politik. Han siger aabent, af hvad Aarsag han angriber
eller forsvarer. I det Punkt er han meget forskellig
fra sin tidligere politiske Forbundsfælle, nuværende
Modstander, Jean Jaurés.
Skønt Jaurés lader saa ærlig som en Stormbuk, er han
en Bravkarl med en Skelm bag Øret. Han understøttede
Ministeriet Combes, og hvad dette Ministerium end
foretog sig, Indskriden mod Strejkende med Vaabenmagt
eller deslige, Jaurés saa det ikke, eller rettere
Skelmen bag hans Øre lagde" sine Fingre for hans Øjne,
saa han nødtes til at se igennem Fingre dermed.
Han bebrejdede ikke Combes nogen voldsom
Fremgangsmaade. Han vidste ikke af den. Derimod har
han angrebet Clemenceau, som var denne en særlig
Ven af Blodsudgydelse, fordi Vindyrker-Oprøret i
Sydfrankrig tvang ham til at mobilisere Tropper.
Det er klart som Dagen, at for den Sag, Jaurés
ønsker Vind i Sejlene, vilde det være en Fordel at
faa et moderat Ministerium til Roret i Stedet for et
radikalt, hvormed mangen Fremskridtsmand i Frankrig
lader sig nøje. Under en energisk Radikalismes
Herredømme trives Socialismen ikke.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
