Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - IV. Spartaner og Athenæer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Georges
Clemenceau
Rigtignok kun betinget i et Land som Frankrig,
hvor det for den Regerende til Grundfæstelse af
hans Stilling er nødvendigt at smigre Tilhængernes
Forfængelighed. Langt fra at smigre de andres
Forfængelighed skaaner Clemenceau den end ikke.
Naar han siger nogen noget Forbindtligt eller endog
tiltaler En med en vis Varme, saa mener han det;
men hvor sjældne er ikke de Tilfælde, i hvilke han
kan vise den Tiltalte Beundring! Hvor han ingen
Beundring nærer, dér ytrer han ingen, end ikke
overfor en Tilhænger, end ikke overfor en Kollega i
Ministeriet. Sligt er graverende i Frankrig.
Dersom en fransk Forfatter sender en Bekendt en Bog,
og denne takker i hjertelige og ærligt anerkendende
Udtryk, men uden en Tilføjelse af, at denne Bog
overtræffer alt, hvad han nogensinde i sit Liv
har læst af den Art, saa siger ufejlbarligt den
Paagældende til sine Venner: Hvad mon jeg har gjort
N. N.? Jeg viser ham den Opmærksomhed at sende ham
min Bog, og han takker mig i et Brev, hvis Temperatur
er ti Grader under Nulpunktet.
Man tænke sig en Mand, der hverken kan lyve eller
smigre, der aldrig siger en Artighed uden for Spøg,
som Partihøvding i et saadant Land, et Land, hvor
den, der danner et nyt Ministerium, øjeblikkelig
har alle dem blandt sine tidligere Følgesvende til
skarpe Fjender, som havde haabet paa en Plads i hans
Ministerium og ser sig skuffede i deres Forventning.
Der er i Clemenceau en Spartaner sammensmeltet med
en Athenæer.
Spartaneren staar hver Morgen op KL 5 og er i
Stand til at arbejde paa det Tidspunkt. Spartaneren
drikker aldrig en Draabe Vin eller 01 og kender end
ikke Smagen deraf. Højst pudsigt derfor, at netop
Clemenceau maatte høre paa Vinbøndernes bevægelige
Klager over svigtende Afsætning og skulde føle med
dem!
Spartaneren er som Pligtmenneske den første
i sit Ministerium og har Klokken 10 det meste
af Dagens Arbejde bag sig, et Tidspunkt, paa
hvilket andre Ministre som Briand endnu ikke har
indfundet sig i deres. Spartaneren vakte almindelig
Bestyrtelse og Harme, da han tvang Embedsmændene
i Indenrigsministeriet til at møde i rette Tid og
til at arbejde dér i Stedet for at læse Aviser -
hvoraf Følgen var, at han kunde afskedige en stor
Del Embedsmænd, hvad der kom Staten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>