- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
239

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - En gammel Kærlighedshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eii gammel Kærlighedshistorie
239

Med al sin tidlige Modenhed som Geni var Musset,
21 Aar vammel, som Menneske ikke stort mere end
en forkælet Dreng, og da George Sand snart efter
Ankomsten til Venedig fik Anden-dagsfeber, blev
han saa kurtigt ked af hende, at han kaldte hende
Drømmerske, Dumrian, Nonne, den personificerede
Kedsomhed osv. Han forklarede hende, at han havde
taget fejl; han elskede hende ikke. Hun svarede ham i
samme Aand, at de ikke elskede og aldrig havde elsket
hinanden; hun lukkede Døren mellem deres Værelser
i Hotel Danieli, Saa hengav han sig til Venedigs
Adspredelser og meddelte hende en Dag endog aabent sin
Frygt for at have paadraget sig en smitsom Sygdom,
en Frygt, der dog viste sig ubegrundet. Til Gengæld
medførte den altfor stærke Lidenskab, han nærede
for Champagnen, at han ikke længe efter Ankomsten
til Venedig fik det Anfald af Delirium tremens,
som foranledigede Tilkaldelsen af Dramets tredje
Person, den skikkelige, for George Sand en kort Tid
uimodstaaelige Doktor Pagello.

Den Følelse, der fra begge Sider oprindeligt havde
været rent erotisk og heftigt erotisk, skiftede fra
nu af Karakter, blev fra George Sands Side quasi
moderlig, fra Alfred de Mussets quasi broderlig. Da
Pagello Aaret efter gled ud af George Sands Eksistens,
flammede Lidenskaben paany op hos Musset, men saa
gennemsyret med tilbageskuende Skinsyge, at den
medførte en grundig Skærsild for dem begge. Musset
var nær ved at plage Livet af George Sand.

To Træk er især paafaldende ved dette Forhold, som
det fremtræder i Parrets Breve. Først Trangen til at
transponere Følelsen, forklæde den, aandiggøre den,
ukendeliggøre den. Alfred kalder George og George
kalder Alfred stadigt mit Barn. De taler, som var de
Fa’r og Mo’r til hinanden. Undertiden ogsaa, som var
de Søster og Broder. Ganske latterlig bliver Rollernes
Ombytning endelig, naar George skriver om Pagello: Jeg
holdt af ham som af en Fader, og du. var vort Barn.

Her røber sig kraftigt det fine Væv af Affektation
og Hykleri, hvori den iøvrigt sanddru George Sand
holdt af at vikle sine Forelskelser og Forbindelser.

Det andet Træk, der forøger Brevenes Værdi som
Kunstprodukter, men formindsker deres Værd som
Dokumenter, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free