Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Franske
Teaterforestillinger
røber adskillig Læsning og nogen Øvelse; men det
er næsten altid paa den morsomste Maade galt eller
umuligt, griber lige ved Siden af det brugelige eller
mulige Ord. Da alle Konger lærer sig Fransk, har dette
intet usandsynligt ved sig; men i Dansk vilde noget
lignende klinge taabeligt, da ingen Konge lærer sig
Dansk.
Samtidigt med Le Roi fik Gaillavet og Flers L’Ane
de Btiri-dan (Bundans Æsel) opført, dette Stykke
paa Gymnase. Allerede ved Generalprøven blev dets
Sceneheld betragtet som sikret, og dette har ikke
siden fornegtet sig. Dette er et lystigt og frivolt
Effektstykke uden nogen Idé, som nu har naaet 120
Opførelser.
Micheline er en brav lille Pige eller forfejlet Dreng
paa 17 Aar, Hun er antaget som Barn af en Diplomat
paa 45 Aar, der lever lykkelig i Saint-Lunaire ved
Havet mellem en Kone, han elsker, og en Elskerinde,
som han dyrker. Hos ham ankommer den yngre Ven
Georges, der er køn, flov, enfoldig, godlidende,
uimodstaaelig for alle Kvinder, af hvilke han har
efterladt fire sørgende ved sin Afrejse fra Paris,
mens han nu gør en Kur, der er ved at krones med Held,
til begge Vennens Damer. Dog endnu en Erobring har
han gjort, den lille Micheline, der for ham priser
den friske Glæde ved anstrengende Sejlads paa aabent
Hav, ved Jagt paa Maager, ved Fiskeri af Krabber,
ved Stjernehimlen over Havet, som hun lovsynger for
ham med rent ud digterisk Veltalenhed.
Men en Varieté-Sangerinde ankommer og bemægtiger sig
for nogle Uger Georges. Diplomaten opdager samtidigt
Forførelses-forsøgene overfor hans Damer, og beder
under et natligt Besøg
- hele Akten foregaar under Springen ud af en
Seng og ind i den igen - bestemt om end stilfærdigt
den gode Ven at vælge mellem hans Kone og hans
Elskerinde, da han selv godt kan nøjes med en
af dem. Men han kræver, at Georges skal træffe sit
Valg; thi Fred vil han have. Saa vælger Georges
i sin Nød
- hvad Diplomaten har forudset - Micheline, og
i den letsin-digste af alle Verdener ender da Alt paa
det Bedste. - Dubosc var som Georges henrivende ved
naiv Naragtighed og ved den grandiose Stupiditet,
som ingen Kvinde modstaar. Marthe Régnier var kæk,
drengeagtig og dog kvindeligt indtagende
som Micheline.
Ren Farce, aandsbeslægtet med Kongen er Lystspillet
Trains de luxe af Abel Hermant, som udførtes paa Réj
ane-Teatret med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>