Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Riccardo Ripamonti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riccardo Ripamonti
265
Kun 14 Aar gammel gik han i 1866 i Krig med Garibaldis
Frikorps. Det var ikke ganske let for ham at blive
antaget, saa ung og spinkel som han var; da han blev
afvist af Kaptejnen, bad han for sig hos Obersten og
blev Soldat. Ogsaa Felttoget i 1867 gjorde han med
under Garibaldi.
Med Statuer af Nationalhelten er Italien nu bedækket;
hver lille By har sin, selv Byer saa smaa som Intra,
ikke at tale om Nizza og Genua, Rom og Palermo. Men
de fleste af disse Billedstøtter er ringe, og ingen af
dem har formaaet at udtrykke det, som var Trolddommen
hos Manden, det eneste, hvorpaa det kommer an. «Der
var noget overmenneskeligt i hans Blik», siger
Ripamonti. Naar man var udmattet af daglange Marsjer
og stod krum, saa blev man rank og kamplysten, i Fald
hans Øjne faldt paa En. En Dag, da Kuglerne fløj saa
tæt, at en Forbliven paa Stedet syntes umulig, og selv
Officererne gjorde Garibaldi Forestillinger, blev
han holdende uden en Bevægelse og svarte kun: Sejre
eller dø! - Hans Taler var sjældent stort længere.»
- Hvorfor har ingen bestilt en Statue af Garibaldi
hos Riccardo Ripamonti? Han var Manden for at give
den det Udtryk, der fattes de andre Billedstøtter af
Italiens Befrier.
Det Naturel, der fik den Fjortenaarige til at udsætte
sig for et Felttogs Strabadser og Farer, gløder endnu
hos den mer end Halvhundredaarige. Hans Væsen er
en Begejstring, som ikke er bleven dæmpet af nogen
Skuffelse og noget Uheld i et Liv, der har været
rigt paa Uheld og rigt paa Skuffelser. Hans Aand
er en Kamp-Aand, som lever og røres i uafladelig
Opposition mod alt, hvad der for ham staar som
uværdigt i Livet og som akademisk i Kunsten,
og det Akademiske er for ham et rummeligt Begreb;
han regner dertil enhver Dyrkelse af Linjens Skønhed
som saadan, enhver Stilling og enhver Bevægelse, der
ikke udelukkende er bestemt af Kunstnerens Følelse
for det Sande og hans Vilje til at gengive det. Endog
saa sjælfuld en Kunstner som Bartholomé undgaar ikke
hans nedsættende Kritik. Rodin er blandt samtidige
Billedhuggere den, til hvem han ser op. Han har dennes
Uvilje mod officielle Avtoriteter, og ikke uden Grund;
thi de har gjort ham Livet surt.
Ripamonti kan nu og da ved Formernes Ynde og
Linjernes umiddelbart tiltalende Harmoni nærme sig
den rene Klassicisme, den dekorative Kunst. Saaledes
i. Vandbæreren, en spinkel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
