Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Riccardo Ripamonti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Riccardo
Ripamonti
til Galleriet. Men i den sidste Tid har
Galleribestyrelsen, hvori de Klerikale har den
overvejende Indflydelse, faaet Statuen fjernet som
^nedbrydende Agtelsen for Religion og Pavemagt»,
saa den nu opbevares utilgængelig paa et Loft eller
i en Kælder.
Da Ripamonti i Aaret 1891 udstillede Retsuildfarelsen,
skete det uden Hensyn til noget enkelt virkeligt
Tilfælde. Men da Dreyfussagen kom op, og da Zola
opkastede sig til den uretfærdigt Dømtes Talsmand,
blev Statuen pludselig aktuel, og en milanesisk
Patricier, Pietro Borghi, gjorde sig da til Tolk for
Italienernes Følelser overfor den tapre Digter, idet
han lod Ri-pamontis Statue udføre i Bronce og sendte
den som Foræring til Zola, der allerede tidligere
i et meget varmt Brev havde udtrykt Ripamonti sin
Beundring for hans Borgia og hans Kain.
Den store Forfatter forstod fortræffeligt at
vurdere Dybden og Skønheden af en Skikkelse som
Errore giudiziario; han opfordrede Billedhuggeren
til at komme til Paris, hvor det vilde være Zola en
let Sag at skaffe ham Bestillinger og gøre hans Navn
bekendt. Ripamonti havde netop gjort alt i Stand til
Afrejsen, da Zolas pludselige Død lukkede Udsigten
for ham.
Fru Zola vedligeholdt dog Forbindelsen og meddelte
Kunstneren, at da hun nu opgav sit gamle Hjem,
agtede hun ikke selv at beholde Statuen, men vilde
i sin Mands Aand - som hun tænkte - skænke den
til en eller anden gavnlig offenlig Institution;
tilsidst besluttede hun at skænke den til det i
Anledning af Dreyfussagen stiftede Selskab for
Menneskerettighederne. Hun betroede den i den
Hensigt til en Ingeniør. Men da der gik Aar og der
aldrig senere hørtes noget til Kunstværket, skrev
Hr. Borghi til Paris og spurgte, hvor Statuen var
bleven af. Ingeniøren svarte, at den desværre ved
Flytningen var gaaet i Stykker, den var jo kun af et
skrøbeligt Stof, og han havde derfor givet en Gartner
Lov til at grave Stykkerne ned i sin Have. Usandheden
af denne Meddelelse var skrigende; thi Statuen var
af massiv Bronce, der umuligt kunde briste ved en
Flytning. Hr. Borghi skrev da paany og erklærede, at
Sagen umuligt kunde forholde sig som meddelt. Efter
nogen Tids Forløb kom derfor en anden Forklaring. Den
gik ud paa, at da Selskabet for Menneskerettighederne
ikke havde nogen Bygning, havde Ingeniøren foreløbig
anbragt Statuen hos en Gartner; men da den var saa
tung, at Gulvet sank under den, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
