Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Riccardo Ripamonti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riccardo Ripamonti
267
Det kraftigste Indtryk paa Mængden som paa Kendere
har dog maaske det Arbejde af Ripamonti gjort, som
er betitlet Retsvildfarelse (Errore giudiziario). I
ussel Fangedragt, med en Jernkugle lænket til
venstre Ankel, med Fødderne i to Træsandaler som
vore Badetøfler, hvori man neppe kan gaa, med
de italienske Straffefangers skyggeløse Hue paa
Hovedet sidder en Mand paa Hug paa en Jordklump, med
begge Albuer støttede til Knæerne og begge Hænder
om Hovedet, stirrende ud for sig med halvt aaben
Mund, helt fortabt i Grubien over det Forfærdelige,
Ubegribelige, som er sket, at han uskyldig er dømt til
denne Rædsel. Skikkelsens mange Hjørner og Kanter,
dens Holdning, der røber Fortabelsen i et eneste
Spørgsmaal under fuldstændig Ubekymrethed om noget
andet, svarer paa det nøjeste til den Grundtanke,
der har ligget Kunstneren paa Sinde.
Det sidste Værk, Ripamonti har frembragt, er en
Heststatue, Napoleon, der rider bort fra Valpladsen
ved Waterloo, hvor Af-spændelsen efter Nederlaget er
lige gennemført i den skønne Hest og dens Rytter,
mens Sorgen over det nys Oplevede, Haabløsheden og
Udsigtsløsheden har faaet sit udtømmende Udtryk i
Kejserens Blik. - En Broncereproduktion deraf vil
blive udstillet i Berlin hos Keller & Reiner.
Den oprindeligt Stræbende Kunstner har i vore Dages
Italien ikke bedre Vilkaar end andensteds, og mod en
Kunstner, der er udskreget som Revolutionær eller
Socialist, er Galleribestyrelser og Akademier ikke
mere imødekommende end de fleste Rig-mænd. Ripamonti
har derfor maattet kæmpe med Fattigdom hele sit
Liv og er bleven ramt af de Skæbner, Fattigdommen
medfører. Da han sendte sin Gruppe Dies træ til
Pariserudstillingen, ankom den til Bestemmelsesstedet
som en sønderbrudt Gipsmasse, og dermed var Arbejdet
tilintetgjort; thi da en Gipsform, som bevares,
koster en 300 Francs, medens en, der hugges i Stykker
efter Støbningen, kan faas for en Sjettedel deraf,
havde Ripamonti maattet nøjes med den billigere. Der
er derfor nu intet andet end Fotografier tilbage af
dette ypperlige Værk.
Akademiet i Milano nedlagde Indsigelse Imod
Udstillingen af Statuen Borgia, Idet man betegnede
den som «uraoralsk». Præfekten i Byen bødede derpaa
ved at underkende Akademiets Dom og tillade Statuens
Udstilling, ja den blev senere anskaffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>