Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - H. C. Andersen. Romanerne om Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
281
jeg lære!» Og Greven, den eneste mulige Beskytter,
affærdiger ham med, at det sande Talent baner sig
altid Vej: Skal der blive noget af ham, saa hjælper
nok en højere Styrelse, det kan han være forvisset
om; selv kan Greven desværre ikke gøre mere for ham
end give ham en Sølvdaler til Trøst. Hvad han lægger
ham paa Hjerte, er, hvad der ligner en Vittighed,
ikke at blive stolt, naar han engang er bleven en
stor Kunstner.
Selvfølgelig bliver Christian, der nødes til at
tilbringe sin Barndom som Skibsdreng og sin Ungdom
som Landsby-Spillemand, ikke nogen virkelig Kunstner,
end sige en stor. Hans Armod slaar ham ned.
Det var let nok for Kierkegaard, der fødtes som en rig
Mands Søn, fik rigelig Undervisning og aldrig behøvede
at skænke sit Udkomme en Tanke, .at spotte denne
Lære om Pengenes, de ydre Vilkaars og Opdragelsens
Betydning. Andersen vidste mere derom end han. Han
talte heller ikke sin egen Sag, thi han havde jo
fundet Hjælpere; men han skænkede de talrige Børn
af Fattigfolk, som trods deres Evner trædes ned af
Livets Barskhed, sin Medfølelse.
Hans eget Geni fik, som Alle véd, fremmende Pleje,
mødte ogsaa fremmende Modgang og triumferte. I
Kærlighed havde han ikke Lykken med sig. De Kvinder,
han i sine unge Dage forelskede sig i, elskede
ham ikke igen, frastødtes rimeligvis af hans Ydre,
foretrak andre Mænd og nærede kun kølige Følelser
for ham.
Men én Kvinde var der, den skønneste, en udødelig,
hvem han har elsket længere og hedere end nogen
jordisk; Farna er hendes Navn. Og hun alene elskede
ham igen med flammende Lidenskab. Hun brød sig lidet
om det Ydre; hun vragede alle Digtere og Forfattere
i hans Samtid; hun fandt med sit sikre Blik, hvad
der hos ham var beslægtet med hende, det vil sige,
hvad der var udødeligt hos ham. Hendes Stemme var mere
fuldttonende end selve Jenny Linds. Og hun satte sin
Raaber for sin Mund og blæste hans Navn ud over den
gamle og den nye Verden, til det genklang allevegne,
oftere nævnt end nogen anden Mands, som Danmark
har fostret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
