Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Oscar Levertin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Oscar
Levertin
Salomo er her mindre forstandig end fin, mindre
overlegen end ædel, overhovedet mindre en Livskunstner
og en Virkelighedstænker end en Afskedtager og en
Evighedsbetragter, der først kommer til Ro, da han
har Jordelivets Formaal, Lidenskaber og Virkelyst
bag sig.
Naar han saa ganske isoleres, beror det paa, at han
i denne gammeljødiske Digtning i Virkeligheden er
den eneste Semit. Sulamith, Morolf, selv Dronningen
af Saba tilhører en anden Race end han. Med ham
samstemmer kun hans gamle Amme, i den Vise ved Væven,
hvori nogle Motiver fra Kohélet er flettede ind.
Dog, det er næsten komisk at modsige en
Grundopfattelse, hvor Talen er om en Digtning,
i hvilken Alt beror paa Stemning, Velklang, Farve,
Varme og Duft og som ikke skal give nogetsomhelst
andet Følelsesliv Udtryk end sin Ophavsmands alene. Og
han lever i disse Strofer, disse Rytmer, stærkest,
tror jeg, i de højtidelige, mægtigt tonende jambiske
Vers, der spejler hans Væsen klarere end Dialogernes
lette Trokæer. Næst Jamberne forekommer de monologiske
Digte og Hymner mig rigest. Malende og sande er Linjer
som disse:
Så sken från vårldar som gå under, forbrunna festers
fackelråcka, dodsurnors frid och stjårnskotts Ijus,
skilsmåssans bleka hogtidsstunder min diktnings
genklang endast våcka.
Rundt om i disse Samtaler og Sange møder man
Verse-rækker, saa fuldendt prægede, at de bliver
i Erindringen og staar for Øjet som huggede i
Sten. Det er snart rene Tanker, skarpt formede,
snart Beskrivelser af Synligt og Hørligt.
Skøn og fantastisk er Fugleforsamlingen., Salomos
Farvel til alle de Fugle, som har lydt hans magiske
Bud og ført ud i Livet, hvad han som Digter har drømt
og som Konge villet.
Men ypperst af Digtene synes mig Drømmen om Mulden
og Vindene. Her har Levertin naaet, hvad der er hans
Kunsts egentlige Maal, det pragtfulde Sublime. Der
er heri paa en Gang Salomos og Digterens Kærlighed
til Jorden og Alt, hvad Jordens er, og Forsagelsen
af det Alt, Farvel til det Alt. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
