- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
325

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HENRIK IBSEN

(1906)

Hans Navn var det største i de tre nordiske
Rigers Literatur, det største, de nogensinde har
frembragt. I ham kulminerede det Aandsliv, tre Lande
har ført to Hundrede Aar igennem. Det eneste Navn,
der i Danmark-Norge kan naa op i Højde med hans, er
Holbergs, og med Holberg havde Ibsen som Menneske
og Karakter maaske nogen Lighed: Ensomheden, det
Afvisende overfor Omgivelsernes Nærgaaenhed, en
vis Særhed og Barskhed, der var paa sin Post. Begge
ragede de op over hele deres Samtid i Norden, begge
skrev de uforgængelige dramatiske Værker, begge var
Folkeopdragere. Nogen Lighed i Anlæg røber ogsaa
dette, at Holberg og Ibsen er de to eneste nordiske
Digtere, der har tjent sig en Formue ved deres
Forfatterskab.

Men med Hensyn til Verdensry og Indflydelse er som
bekendt ingen Sammenligning mulig mellem Holberg
og Ibsen. Først længe efter sin Død naaede Holberg
stor Anseelse i et eneste fremmed Land, Tyskland, og
udøvede nogen Indflydelse dér som allerede tidligere
i russisk Literatur.

Men i den sidste Snes Aar har Ibsens literære Stilling
været den største, som kan tænkes, en central i
Evropas og Amerikas tænkende Verden. Først med ham
og næsten med ham alene har nordisk moderne Kultur
grebet ind i Kunstens Udviklingsgang.

Det Sprog-Omraade, hvor Ibsens Indflydelse udenfor
Norden har været størst, er uden Spørgsmaal det
tyske. Varede det længe, før Tyskerne blev opmærksomme
paa ham (1880 faldt Et Dukkehjem igennem i Berlin),
saa har de med Lidenskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free