Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Fr. Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Fr. Nietzsche
Som for ret at ramme Tyskernes Nationalstolthed
erklærer han, at det højeste Begreb om Lyriken
har Heinrich Heine (ikke Goethe) givet ham, og at
hvad Byrons Manfred angaar, har han ikke et Ord,
blot et Blik for dem, der overfor dette Værk vover
at udtale Ordet Faust. Tyskerne er, hævder
han, i Anledning af Manfred, ude af Stand til
ethvert Begreb om Storhed. Saa ’ kritikløs er
han bleven, at han sætter Manfred over Faust.
l sine dybeste Instinkter er Nietzsche efter sin
Paastand nu saa fremmed for alt Tysk, at endog
den blotte Nærhed af en Tysker ^forsinker hans
Fordøjelse». Tysk Aand er for ham In-digestion;
den kan ikke blive færdig med noget. Naar han har
sværmet saa heftigt for Richard Wagner, naar han
endnu betragter den intime Omgang med Wagner som hans
Livs dybeste Forfriskelse, saa var det, fordi han i
Wagner ærede Udlandet, i ham saa den levende Protest
mod alle tyske Dyder. I sin Bog Tilfældet Wagner
havde han allerede hentydet til, at Richard Wagner,
den tyske Nationalismes Ypperste, var af jødisk
Afstamning, idet hans virkelige Fader synes at have
været Stedfaderen Geyer. - Jeg havde, siger han, ikke
udholdt min Ungdom uden Wagner; jeg var fordømt til
Tyskere og havde Modgift nødig; Wagner var Modgift.
Undtagelsesvis almindeliggør han her sin
Følemaade. Vi, siger han, der var Børn i 50’erne,
vi blev med Nødvendighed Pessimister overfor
Begrebet Tysk. Vi kan slet ikke være andet end
Revolutionære. Og han forklarer dette Udtryk saaledes:
Vi kan ikke finde os i en Tilstand, hvor Muckerne
(de Hellige) er ovenpaa. (Høffdings Protest mod Brugen
af Ordet Radikalisme om Nietzsche i Moderne Filosofer
er altsaa ikke rammende). Wagner var en Revolutionær;
han løb sin Vej fra de Tyske. Og, føjer Nietzsche til,
som Artist har man intet andet Hjem end Paris - den
By, han underligt nok aldrig i sit Liv fik at se. Han
indrangerer Wagner blandt den franske Romantiks
senere Mestre, Delacroix, Berlioz, Baudelaire, og
fortier viseligt, hvorledes den Wagnerske Opera under
Kejserdømmet blev modtaget i Paris.
I Et og Alt indtager nu Nietzsche det franske,
gammel-franske eller indskrænket franske,
Standpunkt. Saaledes den aldrende Voltaires til
Shakespeare. Han fremhæver her, som han før har gjort,
at hans Kunstnersmag ikke uden Forbitrelse (nicht
ohne Ingrimm) tager Moliére, Corneille og Racine i Be~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
