- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
341

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Fr. Nietzsche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kr. Nietzsche
341

Væmmelse ved Menneskene er vel overhovedet det
bedste moderne Udtryk for, hvad de Gamle kaldte
Misantrop!. Man véd ikke, hvad det er, før man har
oplevet det. Læser man f. Eks. i en ung Alder om
Frederik den Store, at i sine ældre Aar betoges og
hindredes han af Menneskeforagt, saa staar det for En
som en ulykkelig Særhed, Kongen burde have overvundet;
han maa jo dog have set andre Mennesker om sig end
dem, der for en Fordels Skyld gik ham under Øjne. Men
Væmmelse ved Menneskene er en Magt, der overrasker,
overrumpler, overvælder, næret af hundrede i det
Ubevidste skjulte Kilder. Man erfarer først, at man
har den, naar man længe ubevidst har næret den.

Nietzsche overvandt den egenlig ikke; han flyede
for den, tyede ind i Ensomheden, levede udenfor
Menneskeverdenen, ene paa Bjerge med kolde, friske
Kilder.

Og følte han end ikke Afsky for de Enkelte, saa fandt
hans Uvilje mod Mennesker dog et kollektivt Afløb,
idet han nærede eller snarere opklækkede i sig en
formelig Afsky for sine Landsmænd, en saa stærk, at
den tilsidst bryder frem allevegne hos ham. Den minder
svagt om Byrons Uvilje raod Englænderne, Stendhals
mod Franskmændene, Heines mod Tyskerne. Den er dog af
voldsommere Art end Stendhals eller Heines, og den
er anderledes patetisk og foragtfuld. Den fandtes
ikke fra først af hos ham. I hans ældste Skrift om
Tragediens Fødsel er han ikke mindre tysksindet, end
Heine var i sit første romantiskgermanske Tidsrum. Men
Nietzsches Udvikling førte ham med Stormskridt bort
fra Tyskheden, og i dette sidste Skrift er tysk noget
nær blevet det voldsomste -Skældsord i hans Mund.

Han tror kun paa den franske Dannelse; al anden
Dannelse er en Misforstaaelse. Han harmer "sig,
naar han ser de Franskmænd, han ellers vurderer
højest, befængte med Tyskhed. Saaledes er for ham
Taine fordærvet ved Paavirkning af Hegel. Dette
Indtryk er forsaavidt rigtigt, som Hegel har berøvet
Taine noget af det Grundfranske, han oprindeligt
besad, og som en og anden Beundrer af ham i sin Tid
ogsaa smerteligt savnede hos ham. Men han overser,
hvor fremmende Studiet af Hegel paa samme Tid har
været med Hensyn til, hvad man kunde kalde Aands- og
Horisont-Udvidelse hos Taine. Og Nietzsche nøjes ikke
med en ringere Almengørelse af Tilfældet end denne:
Saavidt Tyskland rækker, fordærver det Kulturen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free