- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
439

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Jøderne i Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andre bleven erindret derom, saa havde jeg glemt det, saa ringe
Betydning har det havt for mig selv.

Men jeg kan sige med Börne: «Det er som et Vidunder.
Tusind Gange har jeg erfaret det, og dog bliver det mig stadig
nyt. En Hoben Mennesker bebrejder mig, at jeg er Jøde. En
anden tilgiver mig det. En tredje roser mig derfor. Men alle
tænker de derpaa. De er som manede ind i denne magiske
Jødekres; ingen af dem kan komme ud deraf.»

Saa snart En sætter Pen til Papir for at skrive noget om
mig, for mig eller imod mig, ufravigeligt er det første, han
meddeler, at jeg er Jøde.

Hvor er det pudsigt! Er der noget, jeg i dybere Forstand
ikke er, saa er det dette. Hele Danmark som hele Finland er
gennemtrængt af Jødedom, dets Gud er jødisk, dets Fester
jødiske, dets Religion er omdannet, videre udviklet Jødedom
med nogle mytiske Tilføjelser. Det gamle Testamente er dèr
som her en hellig Bog, og det ny, der er endnu mere helligt,
er, som det gamle, skrevet af Jøder. Halvdelen af Danmarks
Kultur stammer fra Palæstina; Halvdelen af dets Literatur er
inspireret derfra. Selv Navnene, de ægteste danske, Petersen,
Hansen, Jensen osv., er jødiske Navne, bibelske Navne. Lykkes
det en enkelt ung Mand for en kort Tid at frigøre sig for den
herskende Jødedom, saa falder han snart derefter ned i den
paa alle fire, vender som saa mange Danske tilbage til en af
Jerusalems mange Repræsentanter, til Paven eller til Grundtvig
eller (som Strindberg) til Swedenborg. Der var en Tid, hvor
jeg noget nær var det eneste Menneske i Landet, som ikke var
Jøde. Og ikke desmindre er snart sagt det eneste, alle
Mennesker i Landet véd om mig, og det eneste, de stadigt meddeler
Udlandet om mig, det at jeg er det.

Alle lever og aander de i Jerusalems Atmosfære. Alle
Kirker er fulde af den. Det er ikke længe siden, at den
indaandedes paa Universitetet.

Og Den iblandt Danske, der tidligst og ivrigst og mest
haardnakket i sit Aandsliv har søgt tilbage til Athen, bliver de
ikke trætte af afvisende eller paa Skrømt anerkendende at
tilbageføre til det Jerusalem, de selv aldrig kan slippe af Syne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free