Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Gogol i Moskva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Tale
for Gogol
sin Hjerne Spotten over dette Folks daglige Liv. Naar
man fordyber sig i hans Arbejde, har man for sig et
halvt Aarhundrede af det russiske Folks Historie,
fæstnet paa uforglemmelig Maade.
Men at have udført et Værk, det være saa snevert
ona-grænset det vil, som ikke kan gaa til Grunde,
det er noget uhyre stort; i Kunsten er det Alt.
Og hvad gør det, at Omgivelserne ikke straks
forstaar synderligt deraf! Mænd som Beiinski vil
altid forstaa. Hvad gør det, at Omverdenen en Tid lang
forbliver ligeg}rldig eller fjendtlig! Mænd som Gogol
overvinder enhver Modstand, fordi et Geni er enstydigt
med en Sejrherre. Hvad gør det endelig, at Geniet, der
ikke selv begriber sit Værks Betydning og Rækkevidde,
fornegter Værket, gør Bod og Bedring og ødelægger sig
under Anger og Tilbagekaldelse! Mesterværker er altid
dyrekøbte. Men Lidelsen før, Fortrydelsen bagefter
er som Tiden, Arbejdet tog, hvorom Misantropen siger
til Oronte: den gør Ingenting til Sagen.
Et stakkels dødeligt Menneske, der snart vil være
forsvundet, har skabt en Ting, der ikke kan forsvinde,
saa længe man vedbliver at tale det Sprog, han har
brugt. Det synes et Under, og dog er det saadan. Ja,
Værket overlever endogsaa Sproget. Vi kender jo
Mesterværker i ikke ringe Tal, skrevne i Sprog,
der er døde. Dog at drømme om en Tid, da Russisk
vil være et dødt Sprog, er som at drømme om den Tid,
da Planeten Mars vil være slukt.
De aandeligt Udviklede i alle Folkeslag lægger deres
Kranse ved Foden af Gogols Monument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
