Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale for Gogol i Moskva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale for Gogol
489
Satire i disse Værker er uden Lige. Gogols Ironi
har en Dybde, saa man næsten føler Svimmelhed, naar
man lodder den med Blikket. Det er den, fra hvilken
Saltykovs stammer.
Det hedder sig, at Pusjkin gav Gogol Idéen til
Revisoren. I Fald saa er, har han lige saa megen Ære
deraf som af hvilken-somhelst af sine egne Digtninge;
thi der gives neppe i den moderne Literatur noget saa
vittigt Skuespil. Men det er lidet troligt, at Gogol
her skulde skylde nogen anden synderligt meget. Thi
Revisoren og Døde Sjæle er trods Formforskellen
mellem Komedie og Roman byggede ganske ens. *) I begge
Værker afsløres Grundskaderne i et helt Samfund ved
en Prøve, paa hvilken en Mængde Mennesker sættes ved
deres Forhold til en enkelt simpel men fræk Person,
overfor hvem de føler sig stillede som overfor en
Løndom, de ikke er sikre paa at have gennemtrængt. I
Komedien stiller denne Fyr ligefrem eller ad Omveje
ualmindelige Krav til dem; i Romanen foreslaar han
dem en uhørt Forretning. Men i begge Tilfælde tvinger
han dem til Blottelse af deres sande Væsen og til
Aabenbaring af deres svageste Sider.
Det varede fyrretyve Aar, før det nordiske Drama med
Henrik Ibsen naaede i Højde med Revisoren; det tyske
Drama har ikke naaet denne Højde endnu.
Gogol er saa lidet et stort Talent som et lille,
saavist som Talentet i Reglen arbejder roligt, véd,
hvad det gør, og fuldfører sit Hverv uden at lide
derunder.
Gogol er det rene Geni, det arme, inspirerede
Geni. Han véd ikke, hvad han gør; og hvad han
gør strider mod hans Interesse. Kender han sin
Interesse? Der er i Gogols Liv Aar, som gaar hen
med langvarig Forberedelse; saa følger den vundne
Modenheds første, korte Aars Mandsdaad, korte Aar,
der opvejer et langt Liv. Han har oplevet de Timer,
hvor Agaven blomstrer, disse Timer, der sammenfatter
Plantens hele Eksistens.
Han troede først at have gjort en Gerning af et
vist Værd; senere betragtede han selv sit Arbejde
som fordømmeligt. Han vidste ikke af, at han havde
frembragt et uforgængeligt Værk.
Han havde i sit Bryst et helt Folks Attraa og
Længsler, i
*) Det er senere bevist, at Pusjkin ogsaa gav Gogol
Ideen til Døde Sjæle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>