Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale ved Runeberg-Festen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE VED RUNEBERG-FESTEN
5. Febr. 1909 i Paris
Det tilkom en Finne at tage Ordet her iaften. Men
maaske er det ingen Skade til, at i vore Dage,
hvor al politisk Solidaritet mellem Nordens Folk
er opløst, den aandelige Samhørighed og Samfasthed
et Øjeblik bekræftes, idet en ikke fmsk Beundrer af
Johan Ladvig Runeberg aflægger Vidnesbyrd om Følelser,
der forener.
En Verdensby som Paris lærer bedst hver enkelt Nordbo,
hvor ringe Plads han selv og hans Fædreland optager i
Evropas Fantasi og Bevidsthed. Den maner paa én Gang
til den yderste Anspændelse af den individuelle Evne
og til Sammenslutning med supplerende Kultur. Endog
i Forening sysselsætter Finner, Svenske, Norske,
Islændinger og Danske kun i ringe Grad franske
Sind. Og jo stejlere de staar imod hinanden, jo mere
alt i Norden pulveriseres, des ringere Haab har de
om aandeligt udadtil at blive en Magt.
Paa deres nationale Højtidsdage mindes Nordens Folk
enten som Svenskerne deres Konger (Gustav Adolf,
Carl den Tolvte) eller som Nordmænd og Danske deres
Grundlov. Tyngdepunktet i Bevidsthederne er det
Politiske - skønt disse Folk tilsammen i lange Tider
sjældent har lagt Statskløgt for Dagen, og skønt hos
dem alt det Politiske er grimt og trist.
Finiands nationale Dag er enestaaende, en Digters
Fødselsdag. Finland har ingen Konge; dets Forfatning
er forældet og tilmed sprængt. Finland føler sig
personliggjort i en af Aandens Heroer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
