Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale ved Runeberg-Festen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale ved Runeberg-Festen
497
Runeberg har det ved sig, at skønt hans Værker
tilhører den skandinaviske Dannelse, forherliger de
det finske Folk, og for ham har Spaltningen mellem
Svensktalende og Finsktalende aldrig eksisteret. Han
betegner altsaa Samling indadtil.
Han betegner Holdning udadtil, Selvstændighed, Fasthed
overfor Rusland, uden Glimt af Nationalhad. Nadjeschda
og Kulneff vidner højt nok derom.
Sammenlign ham med hans højest begavede Samtidige i
Sverig, med Tegner og med Almquist, og han vil staa
for Dem, som han var, ikke spirituel som Tegner,
ikke halvt romantisk, halvt moderne som Almquist,
men som det, der maatte kræves for at han kunde blive
den samlende Skikkelse, enkelt, klassisk, monumental.
Var han ikke spirituel som Tegner, han var en Stilist
af højere Rang. Hans Afhandling Om den poetlska ornen,
denne Guldgrube af satirisk Vid, røber det noksom. Han
var ikke moderriiserende som Almquist - hans Dobeln
er en daarlig Fritænker - men han var heller ikke som
Almquist løs indtil det Forbryderiske, tvertimod fast,
uden Slinger og Vaklen, monumental.,
Ja^vnfør ham med nyere Digtere som Drachmann eller
Strindberg - atter vil De slaas af hans Enkelthed,
hans Gave til at samle Nationens bedste Egenskaber
som i et Brændpunkt og paany udstraale dem, saa han
virker etisk, det vil sige: kalder paa det Store hos
Menneskene.
I et og andet Punkt kan hans Stilling som
Nationaldigter minde om Bjørnsons senere. Jævnført
med Ibsen tilhører han en ældre Type af Poesi; han
blev da ikke heller en Verdens-digter som Ibsen.
Naar jeg kalder ham enkelt, mener jeg ikke dermed, at
hans Aand ikke skulde omspænde store Forskelligheder,
ja Modsætninger. Denne Aand spænder saare vidt fra
den sødeste, friskeste Lyrik - «Hur kunde du bli
allt for den, du intet var!» - til de smaa episke
Omdigtninger af serbisk Folkepoesi. Svari-sjukans
nåtter minder lidt om Young; Kung Fjalar er - med
enkelte ossianske Toner - i sin dejlige Rytmik af en
høj og vild Oprindelighed.
Runeberg har ikke meget Forhold til udenlandsk
Literatur, mest til engelsk og til tysk (Goethe og
Voss). Han var hjemmefødt og stavnsbunden, har ikke
rejst, har ikke set en eneste fremmed
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
