Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale ved Runeberg-Festen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Tale ved
Runeberg-Festen
Hovedstad uden Stockholm, den endda ganske kort,
dog længer end Goethe saa Berlin. For ham som for
Goethe var Paris og London og Wien kun Navne.
Men han levede i Antiken, som man paa hans Tid forstod
den. Han optog de antike Former. Selv sit nationale
Epos Elg-skytterna, stofligt det ejendommeligste,
han har frembragt, støbte han i Heksameterets
antike og fremmede Form. - Kungarne på Salamis,
hvori han nedlægger sin moderne Dyrkelse af Retten,
er et antikiserende Drama. Endog i Fånrik Stål er et
Digt fra Krigen 1809, De to Dragoner, som paavist af
Werner Soderhjelm, en Omskrivning af Fortællingen om
to Centurioner i Cæsars Bog om den galliske Krig.
Her i Fånrik Stål naaede han kunstnerisk som
menneskeligt sin Højde. Disse smaa Digtninge er smaa
Mesterværker, fra først af romantisk betagende som
Molnets broder, senere afvekslende virkelighedsnære,
tværsikre, og hævende sig paa Heltedyrkelsens Vinger
til Entusiasmens højeste Flugt: «S6ner af det folk,
som blodt!>
Disse Romancer er blevne klassiske som Bellmans
Epistler. De er uforgængelige ved deres folkelige
Almenfattelighed.
Tolstoj har i vore Dage med en Overdrivelse krævet,
at al Kunst skal være simpel, primitiv, letfattelig
som Josefs Historie i det gamle Testamente, der for
ham er det afgørende Forbillede. Runeberg har i Fånrik
Stål opfyldt Tolstojs Fordring. Hans Sven. Dufva,
hans Sandels, hans Nummer 15, Stolt har den primitive
Kunsts simple Træk og store Stil. – Hvor har Edelfelt
skønt gengivet Aanden deri med sine tre Tamburdrenge
under Marschen!
Der gives rige Aander, hvis Ytringsform minder om et
stadigt Fyrværkeri, Musset eller Heine. Der gives
Aander, hvis Væsen genkalder et Fyrtaarn, ensomt,
advarende, vejvisende, Henrik Ibsen. Der gives Aander,
hvis Udbrud minder om Vulkaners; Dante eller Byron,
ildsprudende, med frugtbare Skrænter. Der gives
Aander, hvis Ild er en Alterild, Miltons eller
Shelleys. Runebergs Ild er ikke af disses Art.
Hans Ild er Arnens. Hans Aand er selve Finlands
Arne. Slægtled igennem har allerede Millioner hentet
Ild fra denne Arne, tændt deres Begejstrings, deres
Heroismes Ild ved dens Glød. Nordenskjold har læst
ham og Schaumann, Edelfelt og Gallen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
