Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Indledningstale ved Association Internationale's Kongres i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledningstale
505
ventive Censur ophævet i England, dog kun for at
følges af en stærkere Undertrykkelse. Der gaar
I England endnu fulde 100 Aar, før 1794 alle
Presseforseelser underlægges Nævningeret. I de
For enede Stater gaves der Trykkefrihed fire Aar
forinden. I Frankrig erhverves den omtrent samtidigt
under den store Revolution, men kun for paany at
ophæves under Napoleon og først at gen-erhverves
1814.
I Tyskland medførte den saakaldte Frihedskrig ingen
Pressefrihed. 1819 indføres overalt forebyggende
Censur, og i 1835 bliver ikke blot Heinrich Heines og
det unge Tysklands Bøger lyste i Band, men i Prøjsen
udvides Forbudet til at gælde alle Heines fremtidige
literære Frembringelser. Man forbød at nævne disse
Forfatteres Navne paa Tryk, som man i vore Dage gør
i Rusland, naar man dér vil nogen til Livs.
Under Reaktionsaarene efter 1850 fulgte overalt nye
Besværligheder for Pressen. Ved enhver overordenlig
politisk Lejlighed opstod der Undtagelseslove.
II
Saa længe Skribenten paa denne Maade blev behandlet
som et farligt og skadeligt Væsen, hvis Gernings
opløsende eller nedbrydende eller smitteførende
Virkninger det gjaldt om at betrygge sig imod, var
det at sikre ham Opholdet naturligvis Regeringernes
og Samfundenes mindste Sorg. Vel frembragte han
i mange Tilfælde rent økonomisk talt Værdier. Men
man opfattede det ikke, som havde han selv Ret og
Adkomst til et Udbytte. Romerretten kendte Ingen
Avtorret, Middelalderen ikke heller. Men efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse blev Beskyttelse mod
Eftertryk ønskværdig. Længe var dog Forlæggeren lige
saa retløs som Forfatteren. Saasnart en Bog gjorde
Opsigt, blev den efter-trykt. Luther klager derover
og har allerede Idéen til en Avtorret. Endnu den i
mange Maader frisindede Kejser Josef II af Østerrig
afslog dog at skride ind mod Eftertryk, som han fandt
fuldt berettiget.
Men en Art aandelig Ejendomsret var imidlertid bleven
anerkendt i England ved Aaret 1709. I Frankrig og
Prøjsen anerkendes den først 1793 og 1794.
Naar det sidste Aarhundrede undtages, var
da allevegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
