- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
506

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Indledningstale ved Association Internationale's Kongres i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

506
Indledningstale

Digteren og Videnskabsmanden henvist til
Mæcenatforholdet. Da man ikke havde Honorarer at leve
af, saa levede man af at forherlige en Beskytter.

Forholdet er fuldt udviklet i den romerske
Oldtid. Mæce-nas holder sin Haand over Horats; til
Gengæld har han gjort Mæcenas udødelig, saa hans Navn
er blevet et Ord i alle Sprog.

Allerede hos Homer ser vi Digteren besynge Fyrsten,
hvis Bedrifter giver ham Stof til Sang. Saaledes
besynger i den nordiske Oldtid Skjaldene de norske,
danske eller irske Konger og faar Guldringe og skønne
Kapper til Tak. I Persien beskyttes paa lignende
Maade Hafis og Saadi af deres Fyrster. Walther von
der Vogelweide faar af den store Kejser Frederik II
et lille Len. Dante har som landflygtig Tilhold hos
Herskerne i Ve-rona og Ravenna. Lope de Vega tilegner
Pave Urban VIII sin Corona tragica.

l den nyere Tids første Dage var den Digter, der ikke
som Charles af Orléans havde Fyrsteblod i Aarerne,
ilde stillet. Hans større Samtidige, den arme Villon,
kastedes gentagne Gange i Fængsel for Srnaatyvener
af Stege og Bagværk og var stærkt truet med Galgen
for lignende Fattigrnands-Udaad. Det skyldtes Ludvig
XI’s Godmodighed overfor den menige Mand, at han slap
for at blive hængt. Af Kongernes Velvilje afhang da
Poeternes Eksistens.

Villons nærmeste Efterfølger, Clément Marot, blev
af Frants I anbragt som Kammertjener hos Kongens
Søster Marguerite afValois, hvad der bragte ham i
livligt poetisk Samkvem med denne evnerige og lærde
Prinsesse. Han havde været Krigsfange, blev dernæst
af en troløs Veninde anklaget for Kætteri og kastet
i Fængsel, tredje Gang fængslet for at have udrevet
en ulykkelig Mand af Bueskytternes Hænder. Kongen
alene lod ham udfri.

Ogsaa Moliére blev Kammertjener, men hos Kongen
selv, og nød godt deraf, da Tartuffes Opførelse blev
forhindret. Naar han fortjente godt og rigeligt, var
det kun, fordi han, som Shakespeare, var Skuespiller,
Teaterdirektør og Teaterforfatter i én Person.

Ellers var Bøgerne endnu kun en Erhvervskilde for
Bogtrykkere, Forlæggere og Bogbindere - nemlig naar
kongelige eller fyrstelige Privilegier sikrede dem
Indtægten, ingenlunde for Forfatterne. Og langt senere
er det endnu blot Naadebreve, som vi ser dem foran
Goethes og Schillers Skrifter, der hjemler For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free