Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Christian
Winther
Nu dø hvad ej lever og aander med sundeste Blod! Alt
Øksen ligger ved Træets Rod, Og hvilket Træ, som
Frugt ej hær, Af hugger jeg til Roden her Og kaster
det paa Ilden der.
Bort nu, fort!
I Tudser, I Øgler, I Slanger!
Snart forsvinder det natlige Mulm med Anger,
Snart lovpriser sin Gud den bevingede Sanger.
Højt nu Johannes fra vrinskende Ganger
Styrter hver Orm
Ned med sin Storm,
Hyler, I Øgleunger; afsted!
Drivskyen brager, Gud Herren er med!
Hvem modtager ikke gerne den himmelske Daab:
Kvægende sødt de klare Perler bæve, Køligt de gennem
mit luftige Legem gaa. Let forfrisket jeg vil mig af
Badet nu hæve Med min husvalede Æter blaa.
Hvem hører ikke gerne Skovens højtidsfulde
Bjærgprædiken; hvem indtager ikke gerne Den hellige
Nadver som den rækkes her! Digtet begynder:
Hvor flygted du venlige Aand, Som strakte til Himlen
din Haand, Sødtbaaren I Vaaren?
Til Skov og Grotte staar ej mer min Hu; Der er saa
dødt, der er saa vandkoldt nu.
Og det viser sig, at Druen med den ædle Vin er
den hellige Gave, Naturen nu i den sene Høst har
forbeholdt sin Dyrker. Her er Oehlenschlager ligesaa
dybsindig som kæk og poetisk. Her mødes han med en
aandfuld Opfattelse, der i Aarhundredets Midte trængte
igennem; Feuerbach siger i Anledning af Sakramenterne:
«Tænk dig for at fatte Brødets og Vinens religiøse
Betydning ind i den Tilstand, hvor de savnes. Sult og
Tørst ødelægger ikke blot Menneskets legemlige, men
dets aandelige Væsen; de berøver det Menneskelighed,
Forstand, Bevidsthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
