Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
11
Velsign da det naturlige Brød og den naturlige Vin,
der stedse gengiver dig din Menneskelighed og din
Forstand. Helligt være os derfor Brødet, hellig
være Vinen!» (Wesen des Christenthums.) Saaledes ser
vi, at ogsaa Oehlenschlager i sin Ungdom havde sin
Naturfilosofi, og den slugte ikke som Staffeldts
Lysten til at betragte det ydre Naturliv i dets
enkelte Optrin, tvertimod! næppe nogen af vore
Digtere fører saa malerisk en Pensel som han,
der var og blev den store Fornyer paa næsten
alle Digtekunstens Omraader. Men ligefuldt nærede
Oehlenschlager ikke nogen synderlig Forkærlighed for
det poetiske Landskabsmaleri. Han var for sysselsat
med Menneskeverdenen til at han kunde stille sig det
som særlig Opgave at gengive den danske Natur. Han
ynder ikke, siger han (se Digtet Samliv’) en Poesi,
der er fuld af Fjelde og Morgenrøder og hvor Mennesket
ikke behersker Landskabet. Hvorfor lovsynge Rosen,
spørger han, naar Kvinden dog er saa langt skønnere
end Rosen? Og han slutter:
Derfor er i min Fantasi
En Eng, hvor Adams Børn ej vanker,
Et frostigt Landskabsmaleri,
Et Digt, idélost, uden Tanker.
Men fraset denne Omstændighed er Oehlenschlager
ved Begyndelsen af sin Digterbane endnu langtfra
ikke helt frigjort fra den akademiske Stil i
Landskabet. Jeg paaviste den hos Ewald i hans
skønneste Naturmaleri. Vi genfinder den hos Schack
Staffeldt. I hans Foraarshymne hedder Lærken endnu
«Skyens Pindar» og med en anden klassisk Mindelse
betegnes Vaaren som den Magt, ved hvis Alter
Jorden <naar Piatoner gløde, tryllet dyrker Gud og
DycU. Saaledes havde i det forrige Aarhundrede Rein
ikke kunnet male norske Landskaber uden at befolke
dem med Mindesmærker for Homer, Vergil, Horats, Ovid
osv.*)- Staffeldt kunde ikke under Beskuelsen af et
nordisk Foraar glemme Pindar og Plato. Oehlenschlager
afryster Aaget, men ikke med ét Slag. Naar han som
Yngling i sit Digt Den frembrydende Vaar tænker sig
syngende for en landlig Kres, forekommer Udbrud som
dette:
*.) Se Welhaven: Samlede Skrifter 8de B. S. 272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
