Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
33
sikring, der har vakt hendes Tvivl, omskriver paairy
et Ord, der har aflokket hende Bifald, optager ligesom
Traadene fra det virkelige Samliv og er dog hver for
sig et selvstændigt lille Kunstværk. Det er tidt
rene Ubetydeligheder, som giver Anledningen. Hun
sender virkelige eller malte Roser; han takker. Det
er Morgen, og han spørger om hun har sovet og om
hendes Drøm var sød. Hun har lagt en Vedbendkrans om
hans Hat, og det er ham, som kølede den hans Tinding,
som passede netop den langt bedre end Laurbærkransen
for hans Hoved. Eller hun har givet ham en Lok af det
blonde Haar, han aldrig bliver træt af at besynge,
og har lagt den paa et Rosenblad. Han gemmer begge
Dele ved sit Hjerte:
Dog Bladet visned og blev til Muld. Men Lokken er
blank og blød. Den kunde ret som det fineste Guld
Udholde den stærke Glod.
Saa er der Digte, i hvilke han trøster sig over
Virkelighedens Haabløshed og Udsigtsløshed ved at
bygge Luftkasteller, ved at udkaste Planer til lange
Rejser, udførte i Fællig med hende gennem hele Europa,
til sydlige, lykkelige Egne, som det smukke Digt Lad
os rejse, lad os vandre, (der sansynligvis har givet
Snoilsky Tilskyndelsen til hans Inledningssång) og
andre, der ligeledes i en Art poetisk Tiltaleform -
lige fjern fra Sangformen og fra det almindelige
saakaldte Rimbrevs Manér - blot lovpriser den
Elskedes Skønhed, afbødende og forekommende hendes
Indvendinger, malende hende lige saa meget ved den
Indsigelse, hun forudsættes at ville nedlægge, som
ved selve de lovprisende Ord:
Du er dejlig! O, det nytter dig ikke, Du tilkaster
mig straffende Blikke, Du er dejlig som ingen
paa Jord! Som de unge Engle i Himlen Som Vaaren i
Blomstervrimlen - Og paa din Dejlighed jeg tror. *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
