Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Christian
Winther
ikke at aflægge en Mened. Med fræk Haan sværger
han ligefuldt, at saa vist som det tørre, i Ilden
hærdede Hvidtjørnsskaft, han har *i sin Haand og
støder i Jorden, ikke mere kan gro eller blomstre,
saa vist har han aldrig kendt den Forladte. Da glimter
der et Lyn over Himlen, en dundrende Torden kastes
tilbage fra Skov og Fjæld, fine Spirer skyder ud af
Spydets Knaster, grønne Blade myldrer frem derpaa,
hvide Blomster knoppes derimellem og snart hvælver
en Krone sig over Spydbladet. Som hele Naturen hos
Winther hylder Skønheden (se f. Eks. Alfens Brud]
saaledes sammensværger hele Naturen sig hos ham mod
Troløshed i Elskov.
Med Forkærlighed har han skildret hin egenlige
Naturerotik, jeg omtalte i Anledning af Digtet En
Sommernat, den som er saa simpel i sit Udtryk,
saa sund og usammensat i sit Væsen, at den uden
Usandsynlighed kan tillægges Havens Blomster (som
hist) eller Skovens Fugle, som i den søde lille Sang
om De to J)rosler, der gør Udslaget i Fortællingen
Fjældvandring ved Badet: det store, lidt tomme Digt
om Murad har der ikke formaaet at smelte den Elskedes
tilsyneladende Kulde - hun er jo bunden med faste
Baand til en anden - da kommer denne beundringsværdige
lille Vekselsang, og intet Menneske undres over, at
selv en stolt og forbeholden Kvinde ikke vedligeholder
sin tiltvungne Rolighed efter at have hørt den.
Det var Forkærligheden for hin Naturerotik, der
bestemte Winthers Valg af hans Æmner. Det var for at
fremstille enfoldig Hjertesorg og Elskovslykke hos
«jævne danske Bønder;> at han skrev sine Træsnit,
de Digte, der først gjorde hans Navn folkekært og
som danner Overgangen fra den egenlige Hyrdestil i
Skildringen af Landliv og Landboere til en mere ægte
og sandhedskærlig, men som dog endnu staar Hyrdestilen
altfor nær.
Naturerotiken bestemte med Æmnerne tillige den
herskende Kunstform hos Winther. Den førte ham tilbage
til forbigangne Tiders Følelsesliv, til Sagnets og
Middelalderens Verden. Den førte ham samtidigt til den
folkelige og middelalderlige Kunstform Romancen. Denne
egner sig ikke til Udtryk for Tanker, dertil er
dens Stil for naiv; men den er skabt til at skildre
Følelser af en naiv, ganske enkelt Art. En simpel
Historie, en opdigtet eller sagnagtig Begivenhed,
hvis Kærne er af erotisk Natur, ligger godt i denne
Ramme, og Stoffet som episk Stof spiller altid en
vis Rolle for den Digter, hos hvem det moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
