Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Christian
Winther
Belønne dig, det vil jeg - du har talt mig til Behag
Guds Fred! Farvel! I Morgen er der atter en Dag.
Saa kasted han omkring sin urolige Hest.
Bort foer han med sin Skare som en Efteraarsblæst.
Da raslede Løvet under dundrende Hov.
Vildt skingrede Halloh! i den undrende Skov.
Efter sin Vane ender Winther ikke her, ikke med den
stærkeste Effekt, men lader Stemningen roligt udmunde
i de to sidste Strofer, der forener de Elskende og
indeholder Digterens egen korte Efterskrift.
I en Romance som denne er Stoffet paa ethvert Punkt
gennemlyst af Aand. De svagere af Winthers Romancer
besidder derimod kun en mange Gange temmelig tarvelig
Kærne, for hvis Skyld man ikke uden Besvær maa arbejde
sig igennem det vidtløftige Apparat. Jeg sigter til
Saadanne Digte som Ridder Kalv, Kongen og Skipperen,
Helene, Gaston den Gode, Sangeren Simonides, Berthold
Schwarz o. fl., Romancer, hvis Indhold s aar det
moderne Sjæleliv fjernt. De erotiske Romancer vil
sikkert have et længere Liv for sig end hine, da
deres Æmne er mere uafhængigt af vekslende Tiders
Smag og Behandlingsmaaden her i Regelen er mere
følt. En bestemt kunstnerisk Ejendommelighed, som
Winther har forstaaet at udvikle, er imidlertid en
fortræffelig Modvægt mod det noget Slæbende og Brede,
der ellers let klæber ved den poetiske Fortælling i
Romanceform og som frelser den baade fra at blive
Historie uden Tankekærne og fra at gaa helt op i
en enkelt tilspidset Replik. Han forstaar nemlig at
indprente Øje og Øre et eller andet slaaende malerisk
Billede, der danner Fortællingens Midtpunkt og som
Romanceformen da ved Gentagelse præger saa stærkt i
Fantasien som den mest ordknappe eller fyndige Stil
kunde gøre det.
Man tage f. Eks. Digtet Vaabendragerens Ed. Den
Overlevering, Winther her har benyttet, er Sagnet om
en Pige, der den Nat Marsk Stig blev bisat dristede
sig til at gaa hen til Kirkevinduerne, paa Stedet
fandt et kostbart Stykke Fløjl, der havde været ved
Liget, og som i sin Brudenat blev ihjelslaaet af sin
Brudgom, der kendte Fløjlet, som Pigen «havde sat for
sine Puder*, da han hellere vilde dræbe sin Brud end
udsætte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>