Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
65
hjemme - saa vil du begribe, hvor okkuperet
jeg" har været, dog mest ligesom du af Kedsomhedens
Dæmon.»
Sin Fritid delte han mellem Læsning og
Selskabslivet. Han læste meget baade af medicinsk
og af poetisk Literatur og fulgte ved Hjælp af
Bogsendinger fra Kjøbenhavn bestandig med det
Nyudkomne. Af hans Oversættelser kan man se, hvilke
Retninger i Digtekunsten han foretrak og hvilke
fremmede Digtere han tilegnede sig, det er Byron
og Hugo, Btirns, Moore og Heine, Hafis og Ruckert,
de trodsige og de ømme Sjæle, de slebne og de kaade
Tunger, alle dem, der med Ynde og Mesterskab i
Formen har givet Naturen frit Løb i Lidenskab eller
frit Spil i Naivetet. Blandt danske Prosaister blev
S. Kierkegaard i sin første Fremtræden en af hans
kæreste Forfattere; det er let for-staaeligt, at
der i dennes Opfattelse af Tidsaanden maatte være
Noget, der greb Aarestrup lige i Hjertet, og at en
Kender som han ganske særligt maatte paaskønne det
Fængslende i de af Kierkegaard opdigtede Forfatteres
Genialitet. Han beundrede højligt denne cgadestrygende
Genius», som han kalder ham, og en lang Spaseretur med
ham (i August 48) er ved hans Hjemkomst til Lolland
iblandt hans kæreste Minder fra Kjøbenhavn.
Næsten ligesaa megen Tid som den, Bøgerne
tog, indrømmede Aarestrup halvt nødtvungen
Selskabeligheden. Den svære, vittige Købstadslæge
var tillige og især Herregaardslæge. Søgt og yndet i
selskabelige Sammenkomster som Aarestrup var, fandt
han i Landadelens aristokratiske Krese, til hvilke
han fra først .af som Læge fik Adgang, et Surrogat, om
ikke en Erstatning for Hovedstadens Intelligens. Han
befandt sig vel i det fornemme Selskab. Var han end
siden Julirevolutionen altid rede til at slaa et
Slag paa den verdensborgerlige Friheds og Ligheds
Tromme, og fulgte han end med livlig Deltagelse det
nyligt dannede liberale Partis politiske Kamp, saa
var- han dog i kunstnerisk Henseende en altfor god
Lærling af Goethe og politisk altfor ligegyldig til
at den overlegne Ubundethed, hvormed Livet lettest
leves i de begunstigede Krese, skulde forfejle sin
Tiltrækningskraft paa hans Sind. Han sværmede for
og om de smukke .adelige Damer i deres elegante
Dragter, og han vragede ikke en stolt Middag med
mange duftende Retter og krydrede Vine. Han, der
af Naturen var anlagt til en stor Kolorist, holdt
af at se Sølvfade skinne paa den hvide Dug, og man
føler hans Farve-tglæde, naar man hører ham beskrive,
hvorledes han har ^balanceret
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
